De to techno-fikserede københavnere udgør tilsammen Kenton Slash Demon.
Til daglig er de medlemmer af When Saints Go Machine, men de har med dette projekt kastet sig ud i noget mere abstrakt. Herved har de skabt et yderst velkomponeret nummer med Malthe Fischer, stemmen i Oh No Ono, hvis fængende vokal leder tankerne hen på Pink Floyd's Roger Waters i hans bedste periode.
Kenton Slash Demon kan opleves på Train den 5 Okt. som support for Spleen United.
Jeg vil dedikere dette indlæg til det muligvis fedeste hip-hop, jeg nogensinde har hørt. Lidende af et 90'er hip-hop-flip, er det måske klart, at det er Dr. Dre & Snoop Dogg, der er mændene bag. Det er i hvert fald den her slags hip-hop, jeg er begyndt at elske og lige præcis det her nummer er virkelig kick-ass.
Den canadiske house-producer Deadmau5 eller Joel Zimmerman, som han nu engang også hedder, har indenfor de sidste 2 års tid oplevet en stadigt stigende popularitet verden over for hans ofte ret enkle, catchy og velproducerede numre. Han har indtil nu været meget ihærdig mht. til at holde sig til house/electronica-genren, men på hans nyeste udspil Raise Your Weapon er der lige pludseligt flettet en ny indflydelse ind. Hvor de første mange minutter af nummeret oser langt væk af minimalistisk, vellydende Deadmau5-house, så sker der lige pludseligt noget uventet og genren skifter til dubstep - ikke noget, man umiddelbart havde regnet med.
Men genren bliver jo større og større, og hvorfor skulle Deadmau5 så ikke også flirte lidt med den?
Der er umiddelbart kun to artister, jeg kan komme i tanke om, der kommer fra Ungarn - fantastiske electro-orienterede Tits & Clits og We Plants Are Happy Plants. Sidstnævnte er fra Budapest og er af en meget special blanding - det er på en og samme tid ret melankolsk, sprudlende af energi og utroligt smooth. Med andre ord en blanding, der uden tvivl finder vej til din iPod, hvis du giver dem et lyt.
Jeg hørte først nummeret Apollo, der starter med en dialog angående måling af tid, og af hvilken størrelse denne er. Det eskalerer lige så langsomt, og det slutter med melankoli og festfyrværkeri på en samme tid - igen; en unik blanding. Deres remix af Hans Zimmers Time er ligeledes en fantastisk produktion, der igen demonstrerer deres markante stil og bemærksesværdige talent for produktion af elektronisk musik.
Denne blog beskæftiger sig med mange forskellige genrer og består af nogle faste bloggere. Det musik, der uploades eller linkes til på siden, skal udelukkende betragtes som værende til promoveringsbrug. Vi anbefaler, at hvis du som læser finder musikken interessant vælger at støtte kunstneren og købe det.