In Rainbows - fri melankoli

Det er ved at være et stykke tid siden, at Radiohead udsendte deres PR-stunt af et album, In Rainbows. De forsøgte sig med at distribuere cd'en uden pladeselskabers indblanding og over nettet, hvor man selv kunne bestemme, hvad man ville betale for skiven. Det viste sig at være en kæmpe succes, da det der måske ville lyde som en katastrofal satsning viste sig at være en kæmpe salgssucces, der verden over åbnede musikinteresseredes øjne en anelse mere for den engelske kvintet. 

Albummet, der i øvrigt udkom i 2007, er en del mere melankolsk end forgængeren Hail To The Thief fra 2003, der ellers har en god mængde sange, der kunne beskrives som hjerteskærende, dybe og eksperimenterende. Radiohead har forsat fastholdt den melankolske stil på In Rainbows, der rummer uendeligt smukke sange som 'Nude', 'All I Need' og ikke mindst 'Videotape'. Albummet er dog kommet i butikkerne, og det er selvfølgelig ikke tilgængeligt til fri download længere, men ikke desto mindre er det et bemærkelsesværdigt album, man bør eje. 

De smukke ballader fra Hail To The Thief er blevet erstattet med ren og skær melankoli med en mere fast struktur. Der er dog også et par sagne, der adskiller sig fra mængden mht. stemningen - 'Jigsaw Falling Into Place' er ikke specielt melankolsk, men stadig et af mine yndlings numre fra pladen, der ellers har en positiv overvægt af typisk Radiohead-melankoli. Sangene er gennemførte, pladen som en helhed rangerer sig positivt blandt andre Radiohead-udgivelser, og man er ikke et øjeblik i tvivl om, at bandet har sat en ny personlig milepæl for succes. 

Jeg vil fornøje jer med 3 af mine yndlingsnumre fra CD'en - to melankolske og en rock-orienteret. 

Radiohead - Nude

Radiohead - Videotape

Radiohead - Jigsaw Falling Into Place

Dirty electro part two

Mørket har lagt sig, det er påskeferie og det er tid til en ny Dirty electro-post. Det er svært at undgå electro nu om dage, da det er både er at finde på diskoteker (medmindre de ansatte DJ's smag ikke rækker længere end Ke$ha, Morten Breum og/eller Morten Hampenberg), i radioen og i stigende grad i tv-reklamer. Jeg var i lørdags på diskotek i ædru tilstand, hvilket gjorde mig mere opmærksom på, hvor nedtur det er at høre Skub Til Taget tre gange i løbet af én aften. Der er i det hele taget brug for mere hårdtpumpende electro til at spille rollen som det forfriskende, forbedrede input.

Vi starter ud med et fremragende electro-remix af amerikanske Le Castle Vania. Det er det uendeligt omtalte nummer 'In For The Kill' af engelske La Roux, han har været inde og remixe. Det er typisk electro. Det er virkelig ideelt til fester, da det har et godt drive, en BPM (beat per minute) på 135 og generelt bare er en fed sammensætning af hård electro og Elly Jacksons fantastiske vokal.

Yeah Yeah Yeahs er ikke et band, man typisk ville forvente at høre remixet af elektroniske producere, men nummeret 'Heads Will Roll' har satme fået sin del hype, da både John Roman, A-Trak og et hav af andre DJ's/producere har givet deres bud på, hvordan nummeret burde lyde. Jeg vil fornøje jer med A-Traks remix, der sådan set har det hele - en god lang intro, man kan bruge til  beatmixing, hvis man er DJ, en solid electro-bund og et fedt, yderst dansabelt omkvæd tilført endnu mere energi end originalen. 

Som sidste nummer i denne udgave af Dirty electro, har jeg valgt at poste den elektroniske klassiker 'Jeffer' af tyske Boys Noize fra Berlin. Det er som de fleste andre kvalitets electro-numre blevet vold-remixet, men originalen er en af Alexander Ridhas (manden bag Boys Noize) bedste produktioner, og det er et nummer, der efter den spøjse intro, bryder ud i et danseopfordrende, elektronisk univers af et hav af ugenkendelige lyde - obligatorisk. 

La Roux - In For The Kill (Le Castle Vania Remix)

Yeah Yeah Yeahs - Heads Will Roll (A-Trak Remix)

Boys Noize - Jeffer (Original Mix)

Engelsk electropop og langelandsk baggårdspoesi

Dette indlæg vil jeg dedikere til et par huller i den nuværende musikscene – og ikke mindst de fyldninger, der er så hårdt brug for. For hvad har Kasper Spez og Frankmusik med hinanden at gøre?

Den unge, danske rapper Kasper Spez har været omtalt og ombejlet – og det med rette. Med sproglig kreativitet, lyrisk elegance og sans for stemning i musikken guider han lytteren igennem et melankolsk univers fyldt med smøger, kaffe, tømmermænd og femme fatale-lignende kvinder. Dette gør han roligt og selvsikkert uden på noget tidspunkt at ty til klichéer eller typisk, oppustet hip hop-retorik. Spez’ refleksioner leder tankerne hen på C.V. Jørgensen og Dan Turèll, og den dunkle bas falder i fin kontrast til den hyppige brug af klaver. Debutalbummet ”Fantasten” er et must-have i enhver pladesamling med respekt for sig selv.

Engelske Frankmusik er i en helt anden grøft. Med pumpende bas, glade rytmer og imponerende vokal bringer han den sommerlige stemning tilbage, og debutalbummet ”Complete Me” kan smides direkte ind i næsten enhver club. Det er dog akkurat så alsidigt, at dagen derpå sagtens kan bruges i selskab med den mere stille side af albummet. Hvis du er til glade rytmer og kvalitetspop med et twist af noget elektronisk, og er du træt af Alphabeat og Aqua, så er Frankmusik din redningsmand. Dejligt simpel electropop uden unødvendige fine fornemmelser, men dog med et indhold, der ikke fornærmer din intelligens.

Hvad har disse to modpoler så til fælles? De fornyer og forbedrer kvaliteten af genrer, der lige så stille er kørt ud på motorvejen Mainstream, og som er forfaldet til klichéer, fissesnak og dårlige kærlighedshistorier. Så nyd det friske pust og brug dine sidste sparepenge her sidst på måneden på noget kvalitetsmusik!

Frankmusik - Better Off As Two

Kasper Spez - Efter

Ready For The Weekend

 You get a feeling, that's what you choose,
And I was told there's not a minute to lose,
So if you're waiting jump out your skin,
To find a cure for whatever state your in,
I tell my good friends get out the way,
Of all the lightning hitting the trees today,
We get a thrill from clapping our hands,
We find the nearest girl
and ask her to dance

ARE YOU READY FOR THE WEEKEND?

Calvin Harris - Ready For The Weekend (feat. Mary Pearce)

Calvin Harris - Ready For The Weekend (High Contrast Remix)

Random Raid #1

Uden de helt store dikkedarer, vil jeg hermed begynde at poste nogle helt vilkårlige men gode numre en gang imellem. Det vil være numre, der alle som én skal leve op til den høje standard (f9z), bloggen holder. Det er alle sange, jeg selv er helt skudt i, så jeg håber I finder lige så stor glæde ved dem!

Vi starter ud med et genialt remix af nummeret 'Animal', der er blevet kreeret af den sindssygt omtalte og hypede svenske gruppe Miike Snow. Det er her engelske Punks Jump Up fra London, der har forvandlet det i forvejen fede nummer til et stk. musisk ekstase. Det er et nummer, man både kan høre derhjemme OG spille til fester, hvis man er DJ eller bare vil ha' noget credit for sine gode smag. Jeg synes i hvert fald, det er fuckin' nice.

'Up next' har vi det relativt ukendte electronica/indie-rock band Two Door Cinema Club fra Irland, hvis nummer 'What You Know' er blevet remixet af LightsOverLA, som jeg rent faktisk er bekendt med. De har ikke tilføjet specielt meget til nummeret, og det minder ærlig talt utrolig meget om originalen, men det er stadig virkelig godt.

Sidst men ikke mindst har vi et af de mere vellykkede mash-ups af Jay-Z og The Verve. For dem, der ikke ved, hvad mash-ups er, så er det en sammenfletning af to numre - ofte med vokalerne fra det ene nummer og musikken fra det andet. De fleste mennesker kender melodien til 'Bittersweet Symphony', når de hører den. Hvis der nogensinde er nogen, der har påstået, at hård rap og strygere ikke kan gå hånd i hånd, tog de grueligt fejl.

Og så må det fandme gerne snart blive ferie!

Miike Snow - Animal (Punks Jump Up Remix)

Two Door Cinema Club - What You Know (LightsOverLA Remix)

Jay-Z vs. The Verve - Bittersweet Dirt Off Your Shoulder

betragt dette som spam!

nice new look, mcghee! well done..

Dødstaxa til søtte

 

Den amerikanske trio Death Cab For Cutie, der startede i 1997, er efterhånden ved at være rimelig store og ret garvede med 7 studiealbum på CV'et. Musikken er stadig ret ny for mig, men de sange som jeg har hørt, er jeg virkelig blevet hooked på. Det er rigtig lækker indie-rock med god lyrik og et imponerende lydbillede. Jeg har vedlagt de to sange, der, indtil videre, virkelig er kommet ind under huden på mig og har haft en fast plads på 'chill'-listen, siden jeg blev bekendt med DCFC. 

Jeg vil ikke sige så meget mere - musikken taler for sig selv.

Death Cab For Cutie - What Sarah Said

Death Cab For Cutie - I Will Follow You Into The Dark

I think about it all, I think about it still

 











Svenske The Mary Onettes faldt jeg over ved en tilfældighed her for nyligt, og jeg blev ramt. De har med lynfart sneget sig ind og vundet mit hjerte, med deres kølige melodiske efterårsstemning. Og deres sprudlende sange om nærvær, længsel og drømme. Derved deres bemærkelsesværdige forsanger Philip Ekström, der får det hele til at gå op i en højere enhed, uden at det bliver for dybsindigt. Man løsriver sig alligevel et øjeblik fra tid og sted, i det man lytter til den fantastiske originale tekst.

Deres markante indie lyd minder til forveksling meget om The Cure & Editors.

Det nummer jeg har valgt at fornøje jer med hedder ''Puzzles'', og det er fra deres andet studiealbum, der udkom i November.

 The Mary Onettes - Puzzles

Smooth by nature

Nogle gange, om det så er tømmermænd eller stress, man føler sig plaget af, er der intet bedre end musik, der er afslappende og melodisk men dog ikke så melankolsk, at man prompte kollapser af træthed eller begynder at få nedtur på over de ting, man ikke skulle have gjort i løbet af weekenden. Disse sange er ideelle til morgener, hvor du ser solen titte op i horisonten, sipper til morgenkaffen og endnu en gang erkender at livet er dejligt. Alle numrene er over 7 minutter lange, men de er alle som én ventetiden værd om man så må sige, da endnu en fællesnævner for disse sange er den gode basgang og den fængende vokal.

De fleste mennesker, der hører bare en smule radio eller følger bare en lille smule med i nyere musik, kender The Whitest Boy Alive, der har spillet sig til tops med deres utrolig iørefaldende indie-rock stil med numre som 'Burning' og '1517'. Man skulle ikke tro, det var muligt, at gøre The Whitest Boy Alive mere chill, end det er i forvejen, men den påstand har det franske wunderkind Fred Falke godt nok afkræftet med sit über-chill remix af 'Golden Cage'.

Derefter har vi et remix af et Dappled Cities nummer, der hedder 'The Price'. Jeg synes ærlig talt ikke, at originalen er specielt fed med sine malplacerede strygere over en synth-rocket stil. Men den ellers ret ukendte New York-baserede remix-gruppe WhateverWhatever har gjort et mesterværk ved et omrokere vokalerne og tilføje den førnævnte fængende basgang - #1 på mit iTunes p.t.

Til sidst skal vi igen have fat i Fred Falke, der her har tryllet med den engelske rapper Examples nummer 'Watch The Sun Come Up', som faktisk i originalform stadig er et rigtig godt nummer. Han har bare, som sædvanlig, givet nummeret det ekstra fylde, der gør sangen en del mere catchy og melodisk.

Hav en chill søndag!

The Whitest Boy Alive - Golden Cage (Fred Falke Remix)

Dappled Cities - The Price (WhateverWhatever Remix)

Example - Watch The Sun Come Up (Fred Falke Remix)

Interrupting the hangover with Jóvenes y Sexys and Jai Paul

Sæt dine tømmermænd på pause i et øjeblik. For nu vil jeg bringe dig, om det så kun er for et øjeblik, på en flugtrute langt væk fra sløj dømmekraft vedrørende denne weekends spontane engangsknald og væk fra knuste hjerter, kvalme og den irriterende, dårlige smag i munden. Frygt ikke! - foråret ER på vej, også selvom det lader vente på sig. Den søde pige/dreng, som du desuden har stalket på facebook i tre måneder, er endelig begyndt at få øjnene op for din fantastiske personlighed, og om en uge har du påskeferie!  

Jóvenes y Sexys, som oversat til engelsk betyder "Young and Sexy", er en lo-fi duo fra Caracas i Venezuela. Duoen specialiserer sig i små søde, skrøbelige popsange, som oftest kun er båret af en akustisk guitar, og Ezequiel (Cheky) & Lorena Orlando (Loocila) stemmer. Alligevel er det kun et spørgsmål om tid, før duoen får endeligt adgang til de mørkeste kamre i øregangen, og der bliver deres små sange såmænd siddende. Det nummer af gruppen, som jeg har valgt at dele med jer i dag, er en sød lille sag kaldet "El Reloj". Nummeret er fra EP'en Bruno, som desuden kan downloades gratis, her.

Dagens andet nummer, kommer fra Jai Paul, som producerer delikate popkreationer, straight out of the London underground. Sangen "BTSTU" ligger ud med ordene Don't fuck with me, don't fuck with me, ikke ligefrem hvad man normalt forventer af den slags numre, men det fungerer meget bedre, end hvad nogen overhovedet kunne have forestillet sig, og nummeret ender ud med at være en sand fornøjelse. Tracket findes stadig kun i en demo version, og er der ikke nogen informationer omkring en udgivelse af det endnu.

Jóvenes y Sexys - El Reloj

Jai Paul - BTSTU

The Antlers

Wow! Forelsket! Netop opdaget, i dette øjeblik. Ved ikke om jeg har været blind, døv eller hvad undskyldningen nu kan være for ikke at have hørt det her FANTASTISKE musik. Jeg håber, det falder i god jord blandt dubstep, electro og selvgjorte remixes.  

http://www.youtube.com/watch?v=aJR3u5l8JkU

Dirty electro part one

Der er intet bedre end et par solide bangers, når der skal festes igennem i weekenden. Til dette formål vil der selvfølgelig altid være tonsvis af bud på, hvad der er god fest musik. Men hvis valget falder på electro, er der her et par vilde tracks, der nok skal få selv de mest generte piger til at bælle de første 15 shots og gi' den gazzzzz som vaskeægte skanks på dansegulvet.

Først har vi 'C'mon', der i øvrigt er et af mine yndlings numre p.t., af amerikanske Chester French, som deres landsmænd Pance Party har været inde og remixe og derved forvandlet til et meget catchy og basdrevent electro-brag.

Som nummer to på listen, har vi klassikeren ''Ice Ice Baby'' af Vanilla Ice. Det er her The Disco Villains, der har taget over og fået det ellers meget charmerende old-school hip hop nummer til at ligne en vaskeægte electro-produktion - wait for the drop.

Til slut har vi et remix af en af mine yndlings producere - nemlig Foamo. Det er her Dub Pistols, der er blevet taget hånd om, og nummeret 'I'm In Love' er blevet skudt betydeligt op i tempo og har fået et tydeligt præg af Foamos karakteristiske dub-stil.

Chester French - C'mon (Pance Party Remix)

Vanilla Ice - Ice Ice Baby (The Disco Villains Remix)

Dub Pistols - I'm In Love (Foamo Remix)

Jakob bro 'Vægtløs jazz'

Mit kendskab til jazz har altid været begrænset. Tilgængeligheden for mig, er min fars gamle jazz plader. Men for nogen tid siden, så og hørte jeg noget der åbnede både øjne og ører. Dokumentarfilmen ’Weightless’, er optagelserne af Jakob Bros studietid i de legendariske Avatar Studios. Studiet i New York, som har huset kunstnere som Bob Dylan, Neil Young, Keith Jarrett, The Strokes og Madonna, har vundet priser for dets akustik, og her skulle danske Jakob Bro altså indspille sin seneste plade.

Balladeering er titlen på en fantastisk plade, hvor jazzmusikerne Lee Konitz, Poul Motian, Ben Street og Bill Frisell akkompagnerer. De fire jazz ekvilibrister, med Lee Konitz som en levende legende i spidsen, er med til at gøre pladen til det den er. Og det den er…: Tja, et lille mesterværk. Jeg har aldrig følt mig så draget af noget jazz, som jeg har med den her plade. Den er henkastet, og stadig nøgtern. Den er ydmyg og stadig magisk. Paul Motians freejazz trommer, blandet med Jakob Bros lækkert timede guitar og Lee Konitz’ unikt flydende sax. ’Weightless’ er også titlen på et af numrene, og vægtløs er hvad pladen er, tilbagelænet og vægtløs, men uden at flyde ud, at flyve ud i den blå luft.

Jazz har altid været og vil altid være cool og lækkert. Balladeering er ingen undtagelse.

Kommentar fra en nyklækket og autodidakt jazz-lytter

Jakob Bro - Starting Point (Acoustic Version)

http://www.myspace.com/jakobbro

Star Wars Dubstep

Der var engang en forvirret elektronisk musikant, der levede i troen om, at Trentemøller var gud. Men dagen kom, hvor han stiftede bekendtskab med en ny genre. Vores helt var på Magasinet i Odense, hvor det ondeste, sygeste, vildeste og mest hoftevridende band La Cuchina Som Sistema var.

Jeg lavede derefter et dubstep nummer, som er en sampling af Starwars-stykker. La Cuchina Som Sistema har lavet noget lignende.

Jeg har fået en af mine ''nære venner'' Casper Meinhardt til at mixe det og har selv lavet resten.

DJ Delay - Imperial Dubstep

- Nyd det

Sebastian Lind

 

Første gang, jeg hørte om denne nye karakteristiske singer-songwriter var igennem den danske musiker Birk Storm. 

Det der først slog mig ved det unge 21-åriges sprudlende håb, var at han vokalmæssigt blev sammenlignet med Thom Yorke fra Radiohead & Søren Husted fra Saybia. En noget speciel sammensmeltning, der godt nok er meget atypisk i forhold tilandre nye 'upcomers' i Danmark. Han er derudover blevet spået stor af Gaffa her i 2010. 

Alt hvad han laver foregår hjemme i et lille studie, hvor han kan få lov til at sætte de sidste specifikke detaljer på musikken i sin egen fart. Der er desværre ikke lagt nogen bestemt dato for hans debut plade endnu. Hans lyd kan beskrives som elektronisk rock-pop, men man kan ikke definere den helt, da den uden tvivl indeholder ingredienserne på noget helt særligt og usædvanligt. 

Herved har jeg tilladt mig at smide Janus Dyg mixet ind, som giver den ekstra kant i forhold til original nummeret. Det viser med tydelighed, at han er god i de personlige melankolske sange. Men også i ''Stop These Feet'' leverer han en imponerende præstation - dette nummer er meget ørehængende og nok også det bedste af de to numre, da det bærer præg af tight skarphed og en meget fængslende tekst.  Sebastian Lind - Stay (Janus Dyg Mix)  Sebastian Lind - Stop These Feet  

http://www.myspace.com/sebastianlind

Slow Soft Syrup

Jeg husker tydeligt første gang jeg lyttede til Snowden, og hvor hurtigt jeg ubarmhjertigt blev grebet af frontmand Jordan Jeffares' kyniske, men åbenhjertede skildringer. Sange om længsel, håb om forandring, og manglen på dette, Snowden er en stemme, som insisterer på også at fortælle os de ting vi ikke vil høre. Guitaren, som stammende leverer de iørefaldende melodier, er gennemsyret af tykt ekko, og støjende fuzzpedal. Tilsæt det faktum, at de siden 2006 har været signet til amerikanske Jadetree Records, og jeg håber at du har fået dig et lille indtryk af hvem Snowden er.

Det er efterhånden et pænt stykke tid siden, at Snowden har udgivet nyt materiale, og der er da også gået hele fire år siden deres sidste album udgivelse. Nu er de tilbage med en EP, som oven i købet kan hentes helt gratis, hvis man vil det, og en fuldlængde senere på året.

Du kan hente deres nye EP, Slow Soft Syrup, og betale hvad du har lyst til for den, her.

Snowden - No One In Control

Snowden - Don't Really Know Me

Pop-dub af Jakwob

En af de mest omtalte og hypede genrer indenfor elektronisk musik idag, er dubstep. Det er efterhånden ret få mennesker, der i forvejen hører og interesserer sig for elektronisk musik, der ikke kender til genren. Og det med god grund. Selvom det hverken umiddelbart er catchy eller dansabelt, er det i høj grad en genre, man ved nærmere kendskab kommer til at holde af - specielt hvis man er tilhænger af dyb bas. 

En af de dubstep-kunstnere, der har taget hånd om nogle ret kendte sange, er engelske Jakwob. Han har blandt andet remixet Ellie Goulding, der efterhånden har fået massiv hype og Kid Sister, der til gengæld ikke er helt så kendt endnu men dog har et samarbejde med ''selveste'' Kanye West. Her er par remixes af Jakwob, der forvandler et par ellers ret fredelige popsange til et bashelvede tilført vokal. Enjoy.  

Ellie Goulding - Starry Eyed (Jakwob Remix) 

 

Kid Sister - Daydreaming (Jakwob Remix)  

Ellie Goulding - Under The Sheets (Jakwob Remix)

Første indlæg

Velkommen til Audio Ablaze.  

Da dette er første indlæg, vil det ikke omhandle musik, men bloggens henseende. Det er en musikblog, der ikke kun vil beskæftige sig med en genre, men vil have skribenter, der tilsammen dækker en masse forskellige genrer og undergenrer. Vi regner med, at bloggen ofte bliver opdateret, og at der vil være masser af forskellige og spændende indlæg at finde. Der er egentlig ikke så meget mere at sige, så jeg vil hermed erklære bloggen åben! 

Jens McGhee