Nogle gange, om det så er tømmermænd eller stress, man føler sig plaget af, er der intet bedre end musik, der er afslappende og melodisk men dog ikke så melankolsk, at man prompte kollapser af træthed eller begynder at få nedtur på over de ting, man ikke skulle have gjort i løbet af weekenden. Disse sange er ideelle til morgener, hvor du ser solen titte op i horisonten, sipper til morgenkaffen og endnu en gang erkender at livet er dejligt. Alle numrene er over 7 minutter lange, men de er alle som én ventetiden værd om man så må sige, da endnu en fællesnævner for disse sange er den gode basgang og den fængende vokal.
De fleste mennesker, der hører bare en smule radio eller følger bare en lille smule med i nyere musik, kender The Whitest Boy Alive, der har spillet sig til tops med deres utrolig iørefaldende indie-rock stil med numre som 'Burning' og '1517'. Man skulle ikke tro, det var muligt, at gøre The Whitest Boy Alive mere chill, end det er i forvejen, men den påstand har det franske wunderkind Fred Falke godt nok afkræftet med sit über-chill remix af 'Golden Cage'.
Derefter har vi et remix af et Dappled Cities nummer, der hedder 'The Price'. Jeg synes ærlig talt ikke, at originalen er specielt fed med sine malplacerede strygere over en synth-rocket stil. Men den ellers ret ukendte New York-baserede remix-gruppe WhateverWhatever har gjort et mesterværk ved et omrokere vokalerne og tilføje den førnævnte fængende basgang - #1 på mit iTunes p.t.
Til sidst skal vi igen have fat i Fred Falke, der her har tryllet med den engelske rapper Examples nummer 'Watch The Sun Come Up', som faktisk i originalform stadig er et rigtig godt nummer. Han har bare, som sædvanlig, givet nummeret det ekstra fylde, der gør sangen en del mere catchy og melodisk.
Hav en chill søndag!





2 kommentarer:
svedigt med et WBA-remix. er der andre remixes af deres numre? jeg er inkarneret whitest boy fan.
jeg er faktisk ikke bekendt med andre WBA-remixes :)
Det er ikke et band, der har været så omtalt i blogosfæren - snarere radioen ;)
Send en kommentar