Hvis der er en ting, musikverdenen, specielt radioen, har for meget af, er det kedelig, uopfindsom mainstream, der forpester atmosfæren med de alt for brugte arrangementer og de omkvæd, man efterhånden, ofte ufrivilligt, kan udenad. Men hvad sker der, når en producer/DJ vælger at sætte sit eget præg på kendte numre, man ofte har fået for meget af?
Det kan selvfølgelig gå begge veje, men i dette indlæg vil jeg give komme med et par kvalificerede eksempler på sange, hvor remixet, ifølge mig, er langt bedre end originalen. Og dem er der bestemt ikke få af, når man tænker på hvor meget lort, der kunne forbedres, hvis den rette producer/DJ vælger at beskæftige sig med at gøre nummeret betydeligt federe og mere raffineret, end det uudtalte mainstream-kodeks tillader.
I 2008 udgav Estelle sin første single American Boy med assistance fra den efterhånden ret omtalte Mr. Kanye West. Det ville være synd at sige, at den ikke blev spillet specielt meget i radioen, da den intet mindre end hærgede langt de fleste radio stationer i ugevis. Men den kedelige, poppede originale version, hvis primære drivkraft kun var vokalerne, fik en musikalsk opsang i form af tilførelsen af skæve synths, et velplaceret boost i tempo og en generel mere funky lyd. Og det har vi kun amerikanske Kill The Noise at takke for. Jeg kan rent faktisk godt lide nummeret, hvis det altså er dette remix, vi snakker om.
Der er heller ikke mange mennesker tilbage i denne verden, der ikke husker megahittet Day 'N' Nite af amerikanske Kid Cudi, der gik fra undergrund til mainstream hurtigere end man kan anskaffe sig en luder i det indre Bangkok. Ikke desto mindre bliver originalen lidt for ensformet at høre på, og den amerikanske rapper's potentiale kommer ikke helt til sin ret. Men da den italienske DJ duo Crookers valgte at forvandle nummeret til et massivt fest nummer, blev der så sandelig fyret op for Kid Cudi på dansegulvene rundt om i landet.
Frøken Ellie Goulding er heller ikke ved at være forbeholdt musik-freaks, der dagligt tjekker The Hype Machine ud, længere. Så sent som i fredags, hvor jeg stod i en 7-Eleven og virkelig havde brug for 4 baby bites med ketchup, hørte jeg hendes original-single Under The Sheets, der også har fået sin del hype og kærlighed fra producere. Men det nummer, jeg vil fornøje jer med er Starry Eyed, der har været igennem Russ Chimes' maskineri - en kunstner jeg i stigende grad er begyndt af få øjnene op for. Det disco-præg, han har givet nummeret, taler for sig selv, og det ville være synd at sige, at nummeret ikke er blevet betydeligt bedre!
Til sidst vil jeg slutte af med et nummer af engelske La Roux, der ligesom alle de andre numre har haft en fast plads på radiostationernes playlist og modtaget uendelig hype. Et af de numre sangeren fra La Roux, Elly Jackson, er kommet allerlængst med er Bulletproof, der bedst ville beskrives som lyttevenlig electro-pop med et snert af attitude, selvom det ikke siger specielt meget genren taget i betragtning. Den spøjse blanding originalen besad af livlige synths og forskellige trommelyde, er blevet erstattet med hårdtpumpende, diskoteks-egnet electro fra engelske Foamo, som jeg synes passer hendes ellers ret poppede vokal meget bedre.
Hav en god søndag!
Opslag
