skip to main |
skip to sidebar
I 2003 opstod den fantastiske australske duo, der to år senere udgav debut cd'en Beams, der solgte over 35.000 eksemplarer og dermed kvalificerede sig som en guld-plade. De er fra Sydney, og bandet består af Julian Hamilton og Kim Moyes, der begge er i stand til at kontrollere og mestre de ledende synths, der spiller en væsentlig og essentiel rolle af deres samlede lydbillede. Hvis du ikke har gættet det endnu, så er der selvfølgelig tale om The Presets.
Jeg stiftede først bekendtskab med duoen sidste sommerferie, hvor jeg hørte nummeret 'If I Know You', der er en ret atypisk, melodisk hymne fra deres ellers elektronisk hårdtpumpende bagkatalog. Nummeret er fra albummet Apocalypso fra 2008, som jeg gjorde mig selv den tjeneste at købe i en Virgin Megastore i en eller anden by i Frankrig sidste sommer. Deres musik har virkelig gjort et indtryk på mig, da deres markante dansable og samtidig mørke lyd i høj grad appellerer til min efterhånden ret electro-orienterede smag. Det er et smukt samspil mellem det melodiske, det mørke og det danseopfordrende, hvilket tilsammen udgør en uimodståelig cocktail af elektronisk finesse og vokal nerve.
Jeg vedlægger to numre - mit første møde med duoen, den føromtalte 'If I Know You', og to af mine nyere favoritter fra pladen Apocalypso.
Take care!
1 kommentarer:
Send en kommentar