Sommermusik er et must, og nogle skiver er som støbt til en sommerdag i den dansende sol, i de blomstrende baghaver, baggårde og bagdele. 'Living With Owusu And Hannibal' er en af dem og en blandt mine favoritter. Pladen indeholder i alt 15 numre, nogle godt nok bedre end andre, men 15 numre der alligevel udgør et helstøbt album. Phillip Owusu og Robin Hannibal er to danske musikere med rødder i USA og Afrika, og det sætter sine spor og giver pladen international lyd. De to tidligere Nobody Beats The Beats medlemmer blev signet af det superfede, urban/indie label, Ubiquity Records. Numrene er fyldt med masser af soul- og bluestemaer og de mange lækre elektroniske, ofte offbeat, beats, præget af Owusus fucking lækre stemme, sikrer pladsen i denne sommers chill out lounge ! Blue Jay og Delirium er de to numre jeg har valgt at smide ud til jer, og er efter min mening, pladens stærkeste og også mest tilgængelige numre.
Hør det! Hyg jer!




0 kommentarer:
Send en kommentar