Bromance

Før jeg hørte dette nummer, var navnet Tim Berg  (eller hans alias Avicii) ikke umiddelbart er navn, der sagde mig noget. Nu associerer jeg det med et af de absolut fedeste house-tracks nogensinde. Jeg spottede musikvideoen, der i øvrigt også er noget af en genistreg, og blev straks overvældet af, hvor gennemført nummeret var. Selve videoen er forkortet en smule, men den har stadig alt, en ordentlig banger burde have - uden tvivl en af de bedste musiske opdagelser længe!



Tim Berg - Bromance (Avicii's Arena Mix)

Blogosfærens udkårne

Blogosfæren er et konstant voksende medie, og det er efterhånden blevet et omfattende springbræt for musikere verden over. Det startede vel med, at Arctic Monkeys blev usandsynligt kendte for deres første hit-single I Bet You Look Good On The Dancefloor via deres MySpace. Og siden er det blevet mere og mere almindeligt at blive promoveret over nettet - nærmere over blogosfæren. Men der er simpelthen bare nogle kunstnere, der er blevet skrevet om og remixet til ukendelighed på det seneste - kunstnere som Florence And The Machine, Miike Snow og Delphic. Og det har i hvert fald været med til at føre disse kunstnere frem i lyset.

Men endnu en ting disse kunstnere har tilfælles er, at de alle er at finde på dette års Roskilde Festival! Og hold kæft hvor jeg glæder mig. Men for at bringe jer lidt foran, når det gælder nyt musik, har jeg til denne lejlighed valgt nogle sange af kunstnerne og fundet det remix, jeg synes er fedest.

Vi lægger ud med britiske Florence And The Machine, som virkelig har fået sin del hype på det sidste. Man har praktisk talt fået remixet af You've Got The Love af The XX smidt i nakken over det seneste stykke tid. Men et remix, der virkelig har ramt plet er en produktion af relativt ukendte P.E.S.T, der består af Raphael Zak og Ben Johnson. Det er en rigtig fed blanding af drum'n'bass, house og breakbeat og så er det bare et helvedes party-nummer, selvom der også gives plads til Florence Welchs karakteristiske og underfundige vokal. 


De nye electro-pop/rock giganter fra Sverige Miike Snow er blevet voldsomt kendte for deres nummer Animal, som derefter er blevet remixet af australske Punks Jump Up. Den utroligt fængende linje fra omkvæddet I change shapes just to hide in this place, but I'm still, I'm still an animal er usandsynligt svær ikke at synge med på. Og det er blevet endnu sværere på dette fantastiske remix, hvor sangen har fået tilført de fedeste synths, et tydeligt disco-præg og generelt bare et boost af energi. Top notch!

Også britiske Delphic, der leverer lyttevenlig synth-rock er blevet meget omtalt og remixet på det sidste - og et nummer, der virkelig er blevet taget godt hånd om, er This Momentary. Det er her amerikanske Lightsoverla, der i øvrigt også stod bag det pisse lækre remix af What You Know af Two Door Cinema Club, som har genskabt nummeret. Originalen besidder en lidt mærkelig blanding af en melodisk vokal og et pumpende beat. Jeg synes til gengæld, remixet formår at forene musik og vokal bedre med en lækker basgang, tighte trommer og en mere chilled stemning.


Florence And The Machine - Cosmic Love (P.E.S.T Remix)  

Miike Snow - Animal (Punks Jump Up Remix)

Delphic - This Momentary (LightsOverLa Remix)

Twins Twins

En lille fornøjelse fra danske Twins Twins ''Catherine Leaves'' fra Third Ear session i Vega. 
 

www.myspace.com/twinstwinsmusic

Godnat Danmark

Efter en alt for lang dag på henholdsvis gymnasie og arbejde, er det så meget på sin plads med et par søvndyssende numre til at hjælpe kroppen med at koble af, give sig hen, falde i søvn. Der er kort sagt intet bedre end at lytte til et par "sove-tracks", før sindet får ro i søvnens univers. 
Til denne lejlighed har jeg fundet et par numre, der helt sikkert burde lulle jer i søvn, når I har allermest brug for det. 

Danske Brian Batz' projekt Sleep Party People er, som navnet også i høj grad antyder, et projekt, der er som skabt til at sove til. Og nummeret I'm Not Human At All har det hele - drømmende, nærmest hypnotiske synths, et roligt, men fast beat og en generel trættende (på den gode måde!) stemning.

Et andet fantastisk nummer til lejligheden er Waiting For The Night med gode, gamle Depeche Mode. Det er taget fra en deres største cd'er, nemlig Violator, der også huser andre geniale numre. Men dette er bare helt igennem fantastisk med det smukke virvar af vokal finesse og stille elektroniske effekter. 

Sov godt!

Sleep Party People - I'm Not Human At All

Depeche Mode - Waiting For The Night

What's in the disco box? #1

Discoen havde sin storhedstid tilbage i 70'erne, men denne fantastiske genre er langt fra uddød, og det vil jeg bevise for jer her! Uden en længere introduktion må det i denne sammenhæng være på sin plads at levere et par tracks fra den uundgåelige Calvin Harris for den fuldkommenhed han bringer ind den her genre og den ekstremt fængende og holdbare lyd.

Et af de helt nye originale talenter på den danske musik scene er Vinnie Who, som gav optræden til dette års spot festival. Han har hentede grovhakket inspiration fra diverse kunstnere rundt omkring i verden - her i blandt Amerikanske Glass Candy, og det kan med tydelighed høres. Men han sætter alligevel et vellykket præg ved at lave groovy disco og en mandlig vokal lidt ud over det sædvanlige, og det er der ikke mange danske musikere, der kan.  Den sidste sang jeg vil poste er fra den lidt ukendte New York-fyr Penguin Prison, som har formået med hans catchy disco-remix af vores nordiske ven Erik Hassle at skabe en skarp dynamik i et ellers ret kedeligt mainstream nummer som ''Hurtful''. Remixet minder meget om The Twelves og Röyksopp' stil. Jeg bryder mig ikke specielt meget om Erik Hassle, men det her nummer emmer langt væk af sommer og idyl - et meget lækkert og atypisk nummer.  Calvin Harris - Acceptable In The 80's  Calvin Harris - The Girls  Vinnie Who - What You Got Is Mine  Erik Hassle - Hurtful (Penguin Prison remix)

Ever fallen in love?

Det er lige så stille ved at blive sommer i Danmark, og hvilken tid er mere ideel til forelskelser og flirts? Sommeren kan altid kendetegnes ved dens positive karakteristika. Tiden er ved at være inde til stranden, kolde øl og et overforbrug af smøger, hvis man altså er ryger. Tiden er ved at være inde til festival, hensynsløs druk og spontan sex med en person, hvis navn du ikke kender. Tiden er inde til at have det sjovt, fordi sommertiden er spækket til randen med stimuli, og gud ske tak og lov for det - og hvem ved, måske finder du, på denne lækre årstid, en person, der er værd at holde fat i? 

En genre, jeg ikke har haft specielt meget med at gøre udover det obligatoriske (sex pistols, the ramones), er punk. Punk er efterhånden blevet en ret bred genre, og det kan tydeligt høres på visse amerikanske bands. Men det jeg har til jer i dag er, heldigvis, ikke amerikaniseret Sum-41-punk med fesne, college-boy vokaler og tøset fingerspil. Nej, det er ægte og banebrydende punk fra England. Selvom et band som f.eks. Blink 182 nu er okay, så har jeg fundet et nummer, der appellerer ti gange mere til mig end den amerikanske punk-rock gør. 

Engelske Buzzcocks, der blev dannet i 1976, har formået at skabe et nummer, der blander rå, upoleret punk med den gode melodi og et faktisk ret catchy omkvæd. Nummeret hedder, sjovt nok, Ever Fallen In Love, og det må siges at være et af mine yndlings punk-numre på linje med Suspect Device af Stiff Little Fingers & London Calling af The Clash. 

Og så er der vist ikke andet at sige end held og lykke med tømmermændene!

Buzzcocks - Ever Fallen In Love

Random Raid #4

photo credit til www.deviantart.com

 

Det er mildest talt et under, at jeg overhovedet er stået op på det her tidspunkt, så jeg besluttede mig for at benytte lejligheden til at smide et nyt Random Raid-indlæg på bloggen. Og så er der jo heldigvis helligdag i morgen, så guderne må vide, hvad der skal ske i aften!

I takt med at Roskilde Festival nærmer sig, er det ikke bare en god idé, men faktisk en fordel lige at tjekke de kunstnere ud, der spiller til årets festival. Deriblandt har vi Gorillaz som et af hovednavnene, der faktisk består af virtuelle tegneseriefigurer. Manden bag det hele, Damon Albarn, som er kendt fra det engelske band Blur, har for ikke så lang tid siden udsendt det nye album Plastic Beach. Og på det finder man det utroligt melodiske og vanedannede nummer On Melancholy Hill, der virkelig har trængt igennem til mig. 

Et band, der for nylig har fanget min opmærksomhed er det Brooklyn-bosatte band Holy Ghost!, der med deres til dels funk- og disco-orienterede stil, virkelig formår at skabe helstøbte, spændende produktioner. Det cirka 7 minutter lange I know, I Hear fra deres nye EP Static On The Wire er et rigtig godt eksempel på deres dansevenlige og pisse fede stil. De har siden d. 20 maj været på turne med LCD Soundsystem rundt omkring i USA, så mon ikke, at de snart, efter en solid bunke opmærksomhed og anerkendelse, kommer til Danmark? Køb EP'en her

Det næste nummer, jeg vil fornøje jer med, er oprindeligt kreeret af den canadiske sanger Sarah McLachlan, og er endnu et godt eksempel på, at et nummer, som din mor kunne finde på at høre, remixet af den rette, sagtens kan blive en fantastisk produktion. Den hollandske producer Junkie XL har forvandlet nummeret til en otte-minutter lang techno-ballade. Kan virkelig anbefales!

Gorillaz - On Melancholy Hill

Holy Ghost! - I Know I Hear

Sarah McLachlan - World On Fire (Junkie XL Remix) (Filestube)

Fra Leeds til L.A.

En af mine favorit dubstep-kunstnere er uden tvivl den engelskfødte Rusko, der pga. den kæmpe dub-scene i Los Angeles, Californien, tog turen til det forjættede land, hvor han lige siden har modtaget stor anerkendelse og respekt for sine produktioner. Han har udgivet to albums og et par singler på det engelske pladeselskab Sub Soldiers, og det er ikke noget under, at han har modtaget så megen hype og så stor popularitet, da hans dubstep er noget af det bedste p.t.. Det kan karakteriseres ved den tunge bas (selvfølgelig), den eksperimentelle stil og de gennemførte produktioner.


Hans mega-hit indenfor dubsteppens verden, Cockney Thug, er bestemt en af mine yndlingsnumre med ham med den sumpede basgang, den vrede Cockney-englænders udtalelser og de spøjse, men geniale trompeter, der karakteriserer ''omkvædet''. I haven't got a clue, what's going on! 

En anden genial produktion er det reggae-inspirerede Sound Guy Is My Target, der passer perfekt til en ryger aften med drengene. Den indeholder en af de mest smooth basgange nogensinde, og reggae-vokalen sætter virkelig prikken over i'et. Der er noget specielt over produktionen, da det sådan set lyder som almindelig reggae - med et præg af Rusko. 

Den kølige, fredsfyldte intro kunne sagtens snyde det utrænede øre, og det kunne muligcis lyde som starten på et nummer, man ville smække på til yoga-træning. Men bababom-bada-fucking-bing - utrolig hård dubstep, gør sin entré. Nummeret Jahova er virkelig værd at høre og kan virkelig anbefales, hvis du enten er fan af hård dubstep, synes det lyder interessant eller bare vil helgardere dig med musik, der kan vække cirka hvem som helst!

Så god torsdag, folkens - må I give efter for bassens vanvid. 

Rusko - Cockney Thug

Rusko - Sound Guy Is My Target

Rusko - Jahova

En svømmetur med electro-rensdyret

 I anledningen af den århusianske mini-festival Pop-revo, i starten af maj, faldt jeg over navnet Caribou. Til festivalen kom der få navne jeg kendte, så var derfor tvunget til at researche lidt. Held i uheld kan man sige, for Caribou skulle blive min nyeste musikalske åbenbaring.

Canadiske Daniel Snaith, er musikeren bag pseudonymet Caribou. Før 2004 brugte Snaith et andet pseudonym, navnet Manitoba. Men da en en anden musiker/flueknepper, i 2004 truede Snaith med retssag, skiftede han kunstnernavn til Caribou.

I april 2010 udkom så hans femte studiealbum, Swim. Et album der tager en hvis afstand fra de tidligere, som var mere psyched og sværere. Swim er i den anden boldgade, dansabel electro pop, med referencer til Whitest Boy Alive og Hot Chip.

Åbningsnummeret, Odessa, er intet mindre end fantastisk. Det er bygget meget simpelt op, men super groovy og unikt. Beatet er baseret på noget weird kalkun agtig lyd og en hul bas. Vokalen er, som på mange andre af numrene, rimelig minimalistisk og ikke vigtigere end de andre elementer. Vokalen er af korte, gentagende sætninger og skruet ned så den automatisk falder godt i spænd med musikelementerne. Det er altså helt klart de lækre rytmer, gode temaer og effekter der er lagt mest vægt, og det virker, ikke mindst som god dansemuzik.

Track 2 på pladen hedder Sun. Og Sun var en del af Caribous promovering af den nye plade. Alle sporene fra nummeret blev lagt ud på deres hjemmeside, så alle og enhver kunne downloade og remixe nummeret efter behag. Der blev derefter sat en konkurrence i gang, om bedste remix. Hvilken genial idé, og vel nok skridtet videre fra ”In Rainbows”-idéen. Det at folk får lov til at sidde og pusle med hver enkelt element fra en professionel musikers nye album, er super fedt og må da blive det nye! Fantastisk marketing!

Resten af numrene vil jeg ikke komme ind på, men er lige så meget guf for trommehinderne.

Til Pop-revo (som i øvrigt kan anbefales) hørte jeg så Caribou. Alle kender følelsen af en fuldendt koncert, og det var denne her. Det hele gik op i en højere enhed, og lå tilpas langt fra studieoptagelserne. I stedet for at holde den meget rene electro/house/pop lyd, fik koncerten hurtigt et dybt up-tempo præg, der lagde op til rave i Voxhall. Dog stadig så den stadig fangede en jomfru-raver som mig. Især de to førnævnte numre sparkede 90'er rave røv, og fik os til at hoppe som drucked up ravekids.

Efter koncerten, vendte vi svedige tilbage til chill out loungen i Voxhall helt oppe og køre.

Hør det!

Caribou's myspace

Caribou's website

Søndagsindlæg

 Ingen ord i dag - kun musik. 

  

Ellie Goulding - Guns & Horses (James Rutledge Remix)

Fagget Fairys - Roll The Dice (B. Rich Remix) 

Diplo & Tiesto - C'mon

Metallica - Seek And Destroy (Bassnectar Remix) 

Ratatat - Drugs

Justin Timberlake vs. LCD Soundsystem - My Love (Diplo Mix)

Helligdagens hymner

HELLIGDAG!

Praktisk talt hele Danmark har fri, men jeg tvivler på, at der er nogen fornuftige mennesker, der rent faktisk bruger dagen til at bede på - jeg gør i hvert fald ikke!  Så jeg foreslår derfor, at I lytter til nogle af de her numre - nogle mere ukendte end andre. Det er selvfølgelig altid lækkert at høre noget, man kender, men jeg finder godt nok også stor glæde i at finde nyt og spændende musik - og det er faktisk noget jeg gør på et dagligt basis. 

Så tag for jer! Der er nok numre, så I burde mindst kunne lide et par stykker. 

Rigtig fedt mash-up af Blue Monday og Bucky Done Gun!

M.I.A. vs. New Order - Blue Bucky Done Gun Monday

Relativt ukendt dubstep-producer - mit yndlings nummer af ham

Subvader - Arctica

Deadmau5 burde i sgu kende, så der er vel ikke mere at sige, end at dette er hans nyeste udspil

Deadmau5 - Some Chords

Rigtig smooth nummer af australske Miami Horror

Miami Horror - Sometimes

Drum and Bass vanvid fra Pendulum!

Pendulum - Blood Sugar

Utrolig lækkert, alternativ electro-pop fra svenske Miike Snow

Miike Snow - Silvia

Dansevenligt, melodiøst intronummer fra New Yorker-producerens nye plade

LCD Soundsystem - Dance Yrself Clean

Funky, jovialt nummer fra A-trak og Armand van Helden - tilsammen = Duck Sauce!

Duck Sauce - Barbara Streisand (O-God Remix) 

Dubstep i sin pureste form - nyt guld fra Nero!

Nero - Innocence

Hav en god mini-ferie, ærede læsere!

Random Raid #3

 Det er igen mandag, og det har, for mit vedkommende i hvert fald, været en ret lang dag. Jeg ved ikke mer jer læsere derude, men min iPod er min tro følgesvend, der følger mig overalt, hvor jeg går - og det giver mig selvfølgelig rig mulighed for at lytte til nyt musik, når jeg er på vej frem og tilbage i systemet. Og nogle gange støder man bare på sange, man aldrig har indset var så meget federe end førsteindtrykket tillod én at synes. 

I dag stødte jeg på et nummer fra amerikanske Nine Inch Nails med den utrolig talentfulde Trent Reznor i spidsen. Han er faktisk det eneste permanente medlem i 'gruppen', og det ville være synd at sige, at han ikke har arbejdet sammen med mange talentfulde musikere. Nummeret her er fra pladen With Teeth, som i øvrigt også indeholder andre fede numre som Only, Everyday Is Exactly The Same og The Hand That Feeds. Det var først i dag, at jeg lagde mærke til hvor fedt et nummer All The Love In The World virkelig er. Den bygger langsomt op til et utroligt melodisk, flerstemmigt klimaks, hvor Reznors vokal virkelig skinner igennem.

En af de dubstep kunstnere, som man kunne forestille sig blive stor, er britiske Joker. Jeg tror, at det første jeg hørte fra ham, var hans ret fede remix af Turboweekends Trouble Is. Siden har jeg været ret vild med hans produktioner - f.eks. Purple City, hvor han er gået sammen med Ginz. Men hans nyeste single Tron, i sand Joker-stil, er virkelig en dejlig dubstep-oplevelse, jeg gerne vil dele mer jer - kan virkelig anbefales! 

Før jeg går i seng, elsker jeg at høre stille, melankolsk musik. Og et band, der virkelig har fundet opskriften på en slags melankoli, man kan høre nat og dag, græde til og chille til, er fantastiske The National, der i øvrigt spiller på dette års Roskilde Festival - damn, hvor jeg glæder mig. Det nummer, jeg vil dele med jer er det utroligt stemningsfulde So Far Around The Bend, der bogstaveligt talt har det hele - strygere, en smuk melodi og en vokal, man aldrig bliver træt af. 

Håber at I kan lide mindst et af numrene på trods af den massive genre-variation ;)

Nine Inch Nails - All The Love In The World

Joker - Tron

The National - So Far Around The Bend

I have had it with these motherfuckin' SNAKES!

For et stykke tid siden udsendte den californiske duo Valerna en EP ved navn Snakes/Ladders, som man kan købe på beatport, og den er siden udgivelsen blevet remixet af en af mine favoritter, Clockwork. Originalen er rigtig fed med dets typiske electro-baslinje, spøjse lyde i baggrunden og dansevenlige rytme, men i forhold til remixet, synes jeg, at det er ret tyndt. Clockwork har skruet op for bassen, tilføjet vokal og generelt bare fået det nummer til at sparke røv, så jeg håber I finder samme glæde ved nummeret som jeg!

Valerna - Snakes (Clockwork Remix)

Dirty electro part three

Så er det ved at være tid til en ny 'dirty electro'-post, og hvilket tidspunkt er bedre end en kedelig tirsdag fyldt med dårligt vejr, ligegyldige lektier og en umenneskelig distance til weekenden? Jeg vil derfor i den anledning bringe jer noget lækkert electro til at fylde hverdagene ud med på farten, i hjemmet eller bare til den næste fest! Jeg har besluttet mig for, at dette 'dirty electro'-indlæg kommer til at fokusere på rave-egnet elektronisk musik.

Jeg har tidligere bragt noget musik med en af mine yndlings-producere, nemlig tyske Boys Noize. Manden bag, Alexander Ridha, gik for noget tid sammen med Erol Alkan, og de har efterhånden udsendt 4 numre sammen - 2 ad gangen. Det seneste 'kuld' består af numrene Lemonade og Avalanche. Der er en utrolig fed rave-stemning over begge, og jeg synes generelt, at niveauet er steget siden deres sidste udgivelse af hhv. Death Suite og Waves. Jeg har dog valgt at fornøje jer med Avalanche, der er en lille smule hårdere, men stadig utrolig fed - vent på klimakset omkring de 4 minutter. Jeg anbefaler jer at købe musikken på Beatport.

For at blive i de tyske baner, vil jeg nu introducere jer for Fukkk Offf, hvis I altså ikke i forvejen kender den tyske electro-DJ. Manden bag hedder Bastian Heerhorst, og han har indtil videre ikke remixet de helt store navne, men han har dog haft fat i Zombie Nations 'killahtrack' Forza, og hans remix er siden blevet meget anerkendt. Der er bestemt potentiele i projektet, og jeg har valgt at vedlægge et par smagsprøver i form af et originalnummer ved navn Rave Is King og et remix af selv samme nummer af Le Castle Vania - hvilket synes I er bedst?  

Jeg har valgt, at det sidste nummer i dette indlæg skal være et røvsparkende rave-remix af Laidback Lukes nye nummer My God. Det hollandske wunderkind har en udpræget house-stil, men amerikanske SonicC fra Miami har gjort nummeret utrolig rave-orienteret. Og resultatet? Hør for jer selv.

Hav en god tirsdag!  


Boys Noize & Erol Alkan - Avalanche

Fukkk Offf - Rave Is King 

Fukkk Offf - Rave Is King (Le Castle Vania Remix)

Laidback Luke - My G*O*D (SonicC Remix)

Did someone say Hip Hop?

Når man spørger sig selv: "Hvad er Hip Hop?", så er der nok mange, som umiddelbart vil forbinde det med oversize-klædte, sorte unge, der hidsigt rapper om hvor mange stoffer de har taget, hvor mange kvinder de har været sammen med og hvor mange penge de har - Jeg vil gerne fastslå med det samme, at dette billede er fuldkomment forskruet. Hip Hop er en musikgenre, men så sandelig også en kultur. Det er en unik cocktail: De yderst velskrevne tekster - De smukke, specielle og velprocuderede beats - Den hårde, men kontrollerede beatboxing - De mange iøjefaldende statements publiceret via graffiti - Den markante breakdance. Tilsammen danner disse 5 elementer, kort sagt, Hip Hop'en. 

Den hip-hop kunster jeg nu vil tage fat på, går under navnet Brother Ali. Du har sikkert hørt navnet før, muligvis fordi Roskilde Festival i år har været så kloge, at anskaffe sig en af de mest særprægede hip-hoppere fra USA. Brother Ali voksede op i Michigan og begyndte for alvor at lave Hip Hop som 15-årig. Han lider af sygdommen albinisme og har yderst nedsat syn. I samme alder som han begyndte at lave hip-hop, konverterede han også til islam. Et valg, som har præget mange af hans tekster. Musikken Brother Ali laver er meget samfundskritisk og ligger meget vægt på de raceforskelle, der er rundt i verdenen. Eftersom han har erfaret disse raceproblemer på en anden måde end andre, så kan han formidle det i sine tekster, som ingen anden. Grunden til bliver fanget, præcist af Brother Ali, er netop på grund af hans evigt skarpe tunge. Han er provokerende og bringer nogle ømme emner op, hvor han derefter nærmest flår dem i stykker. Hans lyrik overrasker mig gang på gang, og netop denne kunstner skal man ikke gå uden om - specielt ikke hvis man skal på Roskilde!

Brother Ali - Us

Brother Ali - Uncle Sam Goddamn

D'n'B goes mainstream

Det er få mennesker, der ikke ville kunne deltage bare en smule i samtalen, hvis navne som Tïesto, Calvin Harris eller Adele blev nævnt. Til gengæld er der ikke så mange, der har den store kendskab til den elektroniske undergenre Drum and Bass (D'n'B), der populært ville karakteriseres ved det hurtige tempo (typisk mellem 160 og 190 bpm [beat per minute]), den tunge basgang og genrens tætte tilknytning til den tidlige engelske rave-scene fra 1990'erne, hvor genren i øvrigt også opstod.   

Men er D'n'B så kun at finde i den musik, der spilles i kæmpestore, beslaglagte varehuse et skummelt sted i London, hvor et rave party er ved at løbe af stablen?

Svaret er nej, og det har vi nogle rigtig fede producere at takke for, der i al beskedenhed har remixet et par håndfuld kendte numre og givet dem et præg af typisk D'n'B. I den forbindelse vil jeg introducere jer for den walisiske producer/DJ Lincoln Barret fra Cardiff, dog bedre kendt ved sit kunstner navn High Contrast, der har remixet alle af de ovenstående kunstnere - og resultaterne er alle som én både interessante og gennemførte. Alle numrene har de typiske D'n'B-karakteristika, der som førnævnt har rigtig meget med tempoet og fundamentet af sangen at gøre. Der er på de tre remixes overhovedet ikke blevet ændret i vokalen, hvilket kan være lidt af en modsætning til et typisk electro-remix, der sjældent lader hele den original vokal være intakt. Jeg synes i hvert fald, at det er rigtig spændende at høre, hvordan en D'n'B-producer/DJ synes, at disse numre burde lyde. Og så er det altid en godt at blive introduceret for en genre gennem noget musik, man kender.

Energisk D'n'B input til et ellers ret kedeligt pop-nummer
Adele - Hometown Glory (High Contrast Remix) 

Tiestos nyeste titelnummer skudt op i gear med D'n'B-trommer og velplacerede synths  
Tiesto feat. Jónsi - Kaleidoscope (High Contrast Remix)

Og så et fucking fedt D'n'B-nummer fra engelske Sub Focus, der skaber mørk, dyster D'n'B med uendelig dyb bas
Sub Focus - Last Jungle