skip to main |
skip to sidebar
En af mine favorit dubstep-kunstnere er uden tvivl den engelskfødte Rusko, der pga. den kæmpe dub-scene i Los Angeles, Californien, tog turen til det forjættede land, hvor han lige siden har modtaget stor anerkendelse og respekt for sine produktioner. Han har udgivet to albums og et par singler på det engelske pladeselskab Sub Soldiers, og det er ikke noget under, at han har modtaget så megen hype og så stor popularitet, da hans dubstep er noget af det bedste p.t.. Det kan karakteriseres ved den tunge bas (selvfølgelig), den eksperimentelle stil og de gennemførte produktioner.
Hans mega-hit indenfor dubsteppens verden, Cockney Thug, er bestemt en af mine yndlingsnumre med ham med den sumpede basgang, den vrede Cockney-englænders udtalelser og de spøjse, men geniale trompeter, der karakteriserer ''omkvædet''. I haven't got a clue, what's going on!
En anden genial produktion er det reggae-inspirerede Sound Guy Is My Target, der passer perfekt til en ryger aften med drengene. Den indeholder en af de mest smooth basgange nogensinde, og reggae-vokalen sætter virkelig prikken over i'et. Der er noget specielt over produktionen, da det sådan set lyder som almindelig reggae - med et præg af Rusko.
Den kølige, fredsfyldte intro kunne sagtens snyde det utrænede øre, og det kunne muligcis lyde som starten på et nummer, man ville smække på til yoga-træning. Men bababom-bada-fucking-bing - utrolig hård dubstep, gør sin entré. Nummeret Jahova er virkelig værd at høre og kan virkelig anbefales, hvis du enten er fan af hård dubstep, synes det lyder interessant eller bare vil helgardere dig med musik, der kan vække cirka hvem som helst!
Så god torsdag, folkens - må I give efter for bassens vanvid.
Rusko - Cockney Thug
Rusko - Sound Guy Is My Target
Rusko - Jahova
0 kommentarer:
Send en kommentar