rss
email
twitter
facebook

fredag den 25. juni 2010

So long suckers!

Imorgen går turen til Roskilde Festival, og det ville være en underdrivelse at sige, at jeg ikke glæder mig som et lille barn. Så jeg tænkte, at jeg lige ville smide et indlæg, før jeg tager afsted - jeg håber, at I allesammen får en nice sommerferie, og til jer, der skal med på roskilde, så kan jeg kun sige, at det bliver pure awesomeness.

Så jeg har valgt lige at smide et par numre, før jeg skrider, som I jo så kan fornøje jer med! 
 
Kræver lige et par gennemlytninger, men derefter utrolig fed.
AC Slater - Jack Got Jacked (Jack Beats Remix)

Et ud af de to numre fra Foamos EP Jookie - fedeste blanding af electro og dancehall
Foamo - Jookie

Nummeret fra Fanta-reklamen, der simpelthen bare er ren afslapning
Two Door Cinema Club - Something Good Can Work

Et positivt electro input til en ellers træls pop-sang fra utroligt omtalte Lady Gaga
Lady Gaga - Telephone (Electrolightz Remix)

Vokaler fra John Legend + Smooth melodi fra MSTRKRFT + elektronisk input fra Wolfgang Gartner = thumbs up!
MSTRKRFT - Heartbreaker (Wolfgang Gartner Remix)

Hav et par gode uger, ærede læsere!

torsdag den 24. juni 2010

The Pains Of Being Pure At Heart


New York City. Indie-rock kvartet. Melodiøs. Dejlig, upoleret lyd. Distortion. Higher Than The Stars. 

Hvis der stadig er tvivl om, hvilken gruppe jeg tænker på, så kan jeg afsløre af det er The Pains of Being Pure at Heart, der med deres opfindsomme navn og dejlige og energiske kom-i-godt-humør-músik langsomt har fanget min opmærksomhed. Man burde have hørt om gruppeen før, hvis man er aktiv musik-researcher, og det har jeg skam også - det er bare først nu, at jeg har lagt mærke til, hvor lækker deres musik egentlig er. Numre som, ja, Higher Than The Stars og Come Saturday er intet mindre end fucking fede, og jeg glæder mig voldsomt til at finde samme glæde ved nogle af deres andre numre, jeg endnu ikke kender. Jeg kan anbefale jer at købe enten deres EP Higher Than The Stars eller deres selvbetitlede CD over den engelske side play.com, jeg ret så ofte, når finanserne er i orden, køber musik over. 

Køb deres musik her

Ikke desto mindre, vil jeg fornøje jer med de to (so far) fedeste numre fra den amerikanske gruppe. 

The Pains Of Being Pure At Heart - Higher Than The Stars

The Pains Of Being Pure At Heart - Come Saturday

mandag den 21. juni 2010

Graceland



Tilbage I 2008 udkom debut-albummet Shallow Grave fra den atypiske, svenske folk singer-songwriter Kristian Matsson - eller, som man kender ham, The Tallest Man On Earth. Det har lige siden jeg først hørte hans musik været spændende at se, hvad hans nyere produktioner ville byde på. Og man kan jo kun blive tilfreds, når resultatet høres på hans nye album The Wild Hunt, der huser mindst lige så mange unikke, varme og gennemførte numre. Man kunne vove den påstand, at hans stemme og akustiske stil kunne minde om Bob Dylans, og det er i hvert fald ikke noget minus, taget i betragtning hvor dygtig B.D. var i starten af sin karriere.

Men her for et par uger siden stødte jeg på et cover, Kristian Matsson har lavet, og det var af Paul Simons geniale Graceland. Og hvad kan man sige om resultatet? Ja, jeg kan sgu bedre lide denne her version - det er bare som om, at hans stil passer det smukke nummer bedre.

The Tallest Man On Earth - Graceland (Paul Simon Cover)

fredag den 18. juni 2010

Leave The World Behind


I 2009 udkom der et nummer af Swedish House Mafia, der på det tidspunkt ikke var et navn, alle burde kende, og det var nummeret Leave The World Behind. Gruppen består af producerne Steve Angello, Axwell og Sebastian Ingrosso - og de havde med dette nummer gået sammen med hollandske Laidback Luke

Og man må sige, at det allerede har fået rigtig, rigtig god omtale, deres projekt. Deres nye single One er også lidt af en genistreg, og ser man teaseren til nummeret, er der ingen tvivl om, at det er en værdig opfølger til den ellers storslåede produktion fra 2009. Leave The World Behind er godt nok ret langsomt opbyggende, men det er i den grad optakten værd, når klimakset endelig kommer i og festfyrværkeriet starter ved det fjerde minut. Vokalerne er leveret af Deborah Cox, der må siges at gøre et anstændigt job ved at trække dette nummer, der i forvejen godt kunne fungere instrumentalt, til et højere niveau. 

Her er teaseren til deres nye single One, som I kan købe på Beatport.



Swedish House Mafia - Leave The World Behind (filestube)

mandag den 14. juni 2010

Dirty electro part four


Man må sige, at det er ved at være et stykke tid siden det sidste Dirty electro-indlæg, og det skal der selvfølgelig rettes op på! Og hvilken bedre anledning er det ikke end næsten lige efter et spillejob? Der er så megen fed electro derude, og det er en glæde at sprede ordet om genren, der langsomt bliver mere og mere vel- og anerkendt. 

Det meget minimal-orienterede nummer She Got It fra australske Vandalism er et nummer, der med sit dancehall-beat og syrede elektroniske effekter i bedste Afrojack-stil helt sikkert ville få et "velforberedt" publikum til at gå amok. Men det er lidt en genre, man skal vænne sig til, og det er derfor, at jeg har fundet et virkelig fedt og hårdtpumpende electro-remix af Jack Hammer, som jeg i øvrigt ikke kan finde noget information om. Ukendt, men fucking fedt. 

Nummer to på listen er et rigtig fedt remix af The Penelopes' Licked By Love. Originalen er egentlig meget synth-poppet og ikke umiddelbart noget, jeg vil kunne lide, men remixet af The Blisters Boyz sparker satme røv. De har taget små dele af vokalerne fra originalen og kædet det sammen med deres egen dybe, electro-stil. Virkelig et nummer, der, til den rette lejlighed selvfølgelig, kan få folk op at køre. 

Det hænder jo, at man som DJ bliver nødt til at bukke under for flertallet og overgive sig til mainstream fest-musik, da visse personer nægter at danse og feste til andet - sad but true. Men i disse tilfælde er der selvfølgelig en løsning, der både fastholder ens egen smag og særpræg, men samtidig kan få de ensporede mainstream-festaber til at danse - et remix af noget de kender! Så hvis de spørger om Medina, kan du passende sætte Deadmau5' remix af You & I (den engelske version af Kun For Mig) på. Men jeg har valgt at eksemplificere denne metode med et remix af 3 af selveste Britney Spears. Det er her Robot Love, der har været inde og pille ved nummeret indtil, det faktisk er blevet ret fedt. I hvert fald ok. 

Så jeg håber at i allesammen får fyret op for disse 320-kvalitets electro-herligheder!

Vandalism - She Got It (Jack Hammer Remix)

The Penelopes - Licked By Love (The Blisters Boyz Remix)

Britney Spears - 3 (Robot Love Remix)

torsdag den 10. juni 2010

Random Raid #5

photo cred til www.deviantart.com
Der er for mit vedkommende årsprøve imorgen, men når man er bagude med at studere, plejer det at være en god idé at tage en døgner i selskab med kaffe og smøger. Hvorom alting er, så er det i hvert fald tid, på denne onsdag nat, til en ny Random Raid! 

Engelske Jaymo & Andy George fra London udgav for et stykke tid siden deres helt fantastiske remix af Black & Blue af Miike Snow. Det er fuldstændig ideelt til fester, da det har en god, lang opbygning, et solid blanding af god, hård electro og de oprindelige vokaler, og ikke at glemme de fede og dybe lead synths. 

Det er ikke alt for ofte, at man virkelig tænker "hold kæft, hvor er det en geni-streg", når man hører et mash-up. Mange synes at være, ehm, anstændige, men det er ret få, hvor det virkelig passer som fod i handske. Et skoleeksempel på sådan et mash-up må være Joker & Ginz' Purple City, der er blevet koblet sammen med Ludacris' How Low Can You Go af The Hood Internet. Det er som om, at den dybe dubstep passer perfekt med rap-teksten, der ellers ikke ville tiltale mig det mindste. Men som sagt, i dette tilfælde, passer det perfekt sammen i How Purple can You Go


Der var engang i 80'erne en rap-gruppe der hed N.W.A. (Niggaz With Attitude), og det er i høj grad en del af pensum, hvis man snakker rap/hip-hop. I dag er der kunstnere som 50 Cent og Low Rida der skam også producerer rap, men det er ikke ligefrem den mest charmerende form for rap, hvis du spørger mig. Der var bare en del mere feeling over musikken dengang, og det kan tydeligt høres på nummeret Express Yourself, der er indbegrebet af old-school hip-hop - "some say no to drugs and take a stand, but after the show, they go lookin' for the dope man"

Miike Snow - Black & Blue (Jaymo & Andy George Remix)

The Hood Internet - How Purple Can You Go (Ludacris vs. Joker & Ginz)

N.W.A. - Express Yourself

tirsdag den 8. juni 2010

Marvel


Solillaquists of Sound er ikke just et navn, man har hørt før, men ikke desto mindre er det navnet på gruppen fra Florida bag det fantastiske, atypiske og genremixende Marvel, som jeg genopdagede på min iPod i dag. Der er synthesizers i massevis, et snert af klaver og skiftevis mandlig rap og kvindelig skønsang. Og det sjove er jo, at det fungerer så fucking godt, at man nærmest ikke stopper op og skænker den genrekombinationen af elektronisk og hip-hop, de har gang i, en tanke.

Det er i hvert fald et nummer, der i høj grad herfra kan anbefales!

Solillaquists of Sound - Marvel

mandag den 7. juni 2010

Sommer-melodier

photo credit til www.deviantart.com
 
Jeg beklager, at bloggen har været lidt død her det sidste stykke tid, men eksaminerne kommer tættere og tættere på - desværre. Men endelig kom der et pusterum, jeg har valgt at bruge til at lave et indlæg, der vil fokusere på gode sommer-melodier.

Hvis man har fulgt bloggen i et længere stykke tid, vil man unægteligt kunne genkende navnet Fred Falke, der jo bogstaveligt talt bliver ved med at kyle genistreger ud i blogosfæren. Hans tilgang til musikken, der gang på gang tager udgangspunkt i en fed bassline, drivende, catchy synthesizers og en mere chilled-out stil, har vist sig at være en cocktail, der rammer plet - hver gang. Jeg stødte ind i et hans egne produktioner for nylig, der hedder 8:08pm @ The Beach, og der var i hvert fald ingen tvivl om, hvem produceren var. Mere chill sommer-track finder man altså ikke! 


Skotske Belle & Sebastian bliver etikeret som indie-pop, hvilket ikke just er en genre, jeg har dyrket så meget, men det 7-mand høje orkester har formået at ændre min holdning til genren radikalt. Det er i hvert fald musik, der i virkelig høj grad appellerer til mig, da det først og fremmest er den gode melodi, der bliver taget udgangspunkt i. Nummeret There's Too Much Love har en lettere magisk evne til altid at løfte mit humør og smide negative tanker af helvede til. 

Hvis linjen Born to be wiiiiiiiiiiiiild bliver sunget, er der ikke ret mange, der ikke kan synge med derfra. Og det har vi canadiske/amerikanske Steppenwolf at takke for, der siden 1967 har leveret god gammeldaws rock og rul. Men udover deres kæmpe hit, har de formået at kreere et, i mine øjne, meget bedre nummer, der giver mere end rigelig plads til sommerstemningen med sit catchy guitar-riff og meget afslappede vokal. Magic Carpet Ride, mine damer og herrer.

Fred Falke - 8:08pm @ The Beach

Belle & Sebastian - There's Too Much Love

Steppenwolf - Magic Carpet Ride

onsdag den 2. juni 2010

Ørken-rockens sønner


Tilbage i 1991, hvor grunge-musikken ellers regerede musik-scenen i USA (pearl jam, alice in chains, nirvana, soundgarden), blev der i Palm Desert, CA fulgt op på et jam-band, der startede som Katzenjammer, derefter Sons of Kyuss og endelig bare Kyuss (udtalt KAI-us). Besætningen bestod på det tidspunkt af John Garcia som forsanger, Nick Oliveri på bas, Brant Bjork på trommer og sidst, men bestemt ikke mindst, Josh Homme på guitar. 

Nu er der nok nogle, der studser lidt ved navnet Josh Homme, da muligheden for, at I har hørt navnet før er rimelig stor. Kyuss lavede den slags musik, man ville kategorisere som stener-rock eller ørken-rock, og det har faktisk en meget special charme med sin upolerede lyd og tunge distortion. Da guitaren er et dominerende element i bandet, og Josh Homme nu engang var guitarist, endte det med, at han, sammen med Oliveri, førte succesen til et højere niveau med rock-bandet Queens Of The Stone Age, som jeg i øvrigt har været kæmpe-fan af. 

Men Hommes første projekt, Kyuss, er bestemt værd at give et lyt, da det, hvis man kan li' god rock, virkelig egner sig til den kommende sommer. Det er tungt, det er specielt, det er fucking lækkert. 

Så jeg har valgt at fornøje jer med et par af mine yndlings numre fra Kyuss - og så må I ellers nyde sommervejret og læseferien! 

Kyuss - Demon Cleaner

Kyuss - 50 Million Year Trip

Kyuss - Gardenia