rss
email
twitter
facebook

mandag den 14. juni 2010

Dirty electro part four


Man må sige, at det er ved at være et stykke tid siden det sidste Dirty electro-indlæg, og det skal der selvfølgelig rettes op på! Og hvilken bedre anledning er det ikke end næsten lige efter et spillejob? Der er så megen fed electro derude, og det er en glæde at sprede ordet om genren, der langsomt bliver mere og mere vel- og anerkendt. 

Det meget minimal-orienterede nummer She Got It fra australske Vandalism er et nummer, der med sit dancehall-beat og syrede elektroniske effekter i bedste Afrojack-stil helt sikkert ville få et "velforberedt" publikum til at gå amok. Men det er lidt en genre, man skal vænne sig til, og det er derfor, at jeg har fundet et virkelig fedt og hårdtpumpende electro-remix af Jack Hammer, som jeg i øvrigt ikke kan finde noget information om. Ukendt, men fucking fedt. 

Nummer to på listen er et rigtig fedt remix af The Penelopes' Licked By Love. Originalen er egentlig meget synth-poppet og ikke umiddelbart noget, jeg vil kunne lide, men remixet af The Blisters Boyz sparker satme røv. De har taget små dele af vokalerne fra originalen og kædet det sammen med deres egen dybe, electro-stil. Virkelig et nummer, der, til den rette lejlighed selvfølgelig, kan få folk op at køre. 

Det hænder jo, at man som DJ bliver nødt til at bukke under for flertallet og overgive sig til mainstream fest-musik, da visse personer nægter at danse og feste til andet - sad but true. Men i disse tilfælde er der selvfølgelig en løsning, der både fastholder ens egen smag og særpræg, men samtidig kan få de ensporede mainstream-festaber til at danse - et remix af noget de kender! Så hvis de spørger om Medina, kan du passende sætte Deadmau5' remix af You & I (den engelske version af Kun For Mig) på. Men jeg har valgt at eksemplificere denne metode med et remix af 3 af selveste Britney Spears. Det er her Robot Love, der har været inde og pille ved nummeret indtil, det faktisk er blevet ret fedt. I hvert fald ok. 

Så jeg håber at i allesammen får fyret op for disse 320-kvalitets electro-herligheder!

Vandalism - She Got It (Jack Hammer Remix)

The Penelopes - Licked By Love (The Blisters Boyz Remix)

Britney Spears - 3 (Robot Love Remix)

0 kommentarer:

Send en kommentar