rss
email
twitter
facebook

onsdag den 2. juni 2010

Ørken-rockens sønner


Tilbage i 1991, hvor grunge-musikken ellers regerede musik-scenen i USA (pearl jam, alice in chains, nirvana, soundgarden), blev der i Palm Desert, CA fulgt op på et jam-band, der startede som Katzenjammer, derefter Sons of Kyuss og endelig bare Kyuss (udtalt KAI-us). Besætningen bestod på det tidspunkt af John Garcia som forsanger, Nick Oliveri på bas, Brant Bjork på trommer og sidst, men bestemt ikke mindst, Josh Homme på guitar. 

Nu er der nok nogle, der studser lidt ved navnet Josh Homme, da muligheden for, at I har hørt navnet før er rimelig stor. Kyuss lavede den slags musik, man ville kategorisere som stener-rock eller ørken-rock, og det har faktisk en meget special charme med sin upolerede lyd og tunge distortion. Da guitaren er et dominerende element i bandet, og Josh Homme nu engang var guitarist, endte det med, at han, sammen med Oliveri, førte succesen til et højere niveau med rock-bandet Queens Of The Stone Age, som jeg i øvrigt har været kæmpe-fan af. 

Men Hommes første projekt, Kyuss, er bestemt værd at give et lyt, da det, hvis man kan li' god rock, virkelig egner sig til den kommende sommer. Det er tungt, det er specielt, det er fucking lækkert. 

Så jeg har valgt at fornøje jer med et par af mine yndlings numre fra Kyuss - og så må I ellers nyde sommervejret og læseferien! 

Kyuss - Demon Cleaner

Kyuss - 50 Million Year Trip

Kyuss - Gardenia

0 kommentarer:

Send en kommentar