Dub til en mandag morgen

Mandag morgen/eftermiddag er altid en dræber efter en anstændig weekend, og dette er ingen undtagelse. Jeg har derfor fundet et par gode dub-produktioner, der kan hjælpe dig med at blive i søvnens, problemløse verden bare lidt endnu. Hvis man skulle nævne nogle for fællestræk for de her numre, ville det være det faste, søvndyssende tempo, den nærmest hypnotiske stemning og de mange effekter, der gør dub så spændende og afslappende at høre på.

Jeg fandt for nylig et Lulu Rouge bootleg af Nina Simones Jacuzzi, hvilket er en rigtig lækker dub-produktion i typisk, mørk Lulu Rouge-stil. Det er meget dystert og meget mørkt, men samtidig også ret fængende på sin helt egen hypnotiske måde.


Hvis man parrede Anders Trentemøller og Ane Trolle, rent musisk altså, hvad ville man så få? En dubbet og drømmende produktion, der består af Ane Trolles smukke vokal og Trentemøllers velkomponerede electronica, hvilket udgør et lavmælt og diskret, men dog catchy lydunivers. 

Den danske elektroniske musiker bag projektet Dub Tractor, Anders Remmer,  udgav d. 2 November i 2009 det 6. studiealbum Sorry, som indeholder åbningsnummeret And You Are Back, der er en fantastisk dub-produktion med det langsomme, stædige beat, dub-ekkoer og en dejlig, søvndyssende vokal. 

Nina Simone - Jacuzzi (Lulu Rouge Bootleg)

Anders Trentemøller (feat. Ane Trolle) - Moan (Trentemøller Remix)

Dub Tractor - And You Are Back

I Need Air

"I.. Need... Air."

Magnetic Man (ft. Angela Hunte) - I Need Air (filestube)

Fuck you!

Hypemachine er en fantastisk måde at opspore nyt, fedt musik på, og det må dette nummer være et sublimt eksempel på, da jeg så sent som i går fandt dette helt fantastiske, feel-good nummer, der har mange forskellige elementer fra diverse genrer. Der er både funk, soul, gospel og hip-hop, og så er det så catchy, at det ikke ligefrem er noget under, at den ligger nr. 1 på Hypemachines 'popular list'. 

Jeg er egentlig lidt imod at blogge om numre, der uden tvivl skånselsløst bliver kylet rundt i blogosfæren med en faretruende fart, men dette må altså være en undtagelse, da det, som tidligere nævnt, er et helt igennem fantastisk nummer, man kun kan blive glad af at høre. Det er rapperen Cee-Lo Green fra Georgia, USA, der udgør den ene halvdel af Gnarls Barkley-projektet, som står bag. Man må sige, at manden har talent, og dette yderst elskværdige summer-jam må være et krystalklart eksempel derpå. THUMBS UP!

Cee-Lo Green - Fuck You

Postino

Jeg er blevet enormt fanget og inspireret af Nu jazz, som har givet et friskt pust til jazzens unikke genre. Nu jazz startede i 90'erne, den er blandet med stilarter lige fra soul, funk, electronica, og ikke mindst fri improvisation. Som giver lytteren et anderledes medrivende lyd fokus. Man kan næsten ikke lade være med at bevæge foden med i takt til musikken, når du høre dette lækkert svingende chill-out nummer!

Wolfgang Gartner

Den amerikanske DJ og producer Wolfgang Gartner er efterhånden ved at være et kendt navn i blogosfæren og på den elektroniske scene generelt, og det er heller ikke uden grund, da han har remixet en masse forskellige kendte numre (Heartbreaker, Morning After Dark f.eks.) og udgivet en god håndfuld originale numre. 

Ikke desto mindre har han en mere karakteristisk stil, der til dels kan være meget enkel og lyttevenlig men samtidig også spille meget på dynamikken og være ret progressiv. Hans fantastiske remix af Heartbreaker af MSTRKRFT var sandsynligvis det første jeg hørte med ham, men senere har jeg lyttet til bla. Undertaker og Montezuma, som, udover at være nice at høre generelt, er voldsomt fede at fyre af i et DJ-set, hvilket, selvfølgelig, også kvalificerer dem til en hvilken som helst fest. Så jeg har valgt at smide de ovennævnte  numre ind som et par lækre 320-kbps smagsprøver + en ekstra original-produktion


Wolfgang Gartner - Undetaker

Wolfgang Gartner - Montezuma

Wolfgang Gartner - Wolfgang's 5th Symphony 

Daydreaming

Et af de første indlæg jeg skrev her på bloggen var om Jakwob, og jeg lagde et par stykker af hans remixes ind - og et af disse var Daydreaming af Kid Sister, men jeg stødte for nylig på et meget federe, dansevenligt remix af Helsinki 78-82, der med sine drivende synths, klaver-anslag og sit fantastiske 'feel' bringer originalen til skamme. Det er kort sagt pisse godt.

Så uden videre dikkedarer vil jeg ønske jer en god weekend - gi' den gas!

Kid Sister - Daydreaming (Helsinki 78-82 Remix)

Good Fucking Bye

Ganske kort; en sang til alle, der føler behov for at sige farvel så ligeud og kontant som muligt uden på nogen måde at tvivle eller fortryde at gøre det. Det er amerikanske Alkaline Trio, der står bag, og de er efterhånden blevet nogle af mine yndlings lyrikere - indenfor punk-rock genren yndlings.

Den måde de kan formidle og beskrive forhold, der er gået lige i vasken, er både poetisk, til tider kryptisk, og kontant, hvilket udgør en unik lyrisk kombination, der ikke er at finde andre steder indenfor genren - i hvert fald ikke, hvad jeg har oplevet, so far. Men det er i hvert fald en af mine yndlings sange med bandet, så jeg tænkte, at jeg lige ville dele den med jer her en halv-sen torsdag aften. Og så må det gerne snart blive weekend!

Alkaline Trio - Good Fucking Bye

Random Raid #6

Det er ved at være et stykke tid siden, at jeg smed et Random Raid-indlæg på bloggen, og hvilken lejlighed er bedre, end når man kommer hjem efter en lang dag og ikke orker det helt store? Det er som sagt et par tilfældigt valgte sange, men det er alle som en sange, der ligger mit hjerte nær i en eller anden forstand. 

Vi starter ud med det fantastiske, drømmende, skæve og smukt komponerede Stars (feat. Anneka) med amerikanske Starkey, hvis album Eardrums and Black Holes jeg for nyligt købte i en tilfældig HMV i Glasgow. Det er virkelig et nummer, der kan høres i mange tilstande, og f.eks. den gradvise opbygning i nummeret eller engelske Annekas smukke stemme gør det til et helt igennem vidunderligt nummer. Læn dig tilbage og drøm videre.

Eftersom at jeg har fået lidt af et hip-hop flip for tiden takket være den fede, old-school hip-hop blog Twankle & Glisten, synes jeg, det ville være på sin plads med et rigtig ondt, atypisk hip-hop nummer. Atypisk i den forstand, at hip-hoppen så lidt anderledes ud i 90'erne, that is. Lokee, mine damer og herrer. 

I kan nok allesammen huske svenske Miike Snow, der for det første er blevet blogget og remixet til komplet ukendelighed, for det andet spillede til dette års Roskilde Festival og for det tredje fik en anstændig mængde afspilninger på diverse radiostationer med deres hit-single Animal. Jeg stødte dog ind i en cover version af selv samme nummer for et stykke tid siden, og det er Sky Ferreira, der står bag. Coveret er lidt mere afdæmpet, da der kun bliver brugt klaver og vokal. Men det er en kraftfuld vokal, og så lyder det ellers bare pisse godt.

Starkey - Stars (feat. Anneka)

Lokee - Torture

Sky Ferreira - Animal (Miike Snow Cover)

Die Antwoord

Zef Side - Die fucking Antwoord! Reporter - What does that mean? Zef Side - The Answer! Reporter - The answer to what? Zef Side - Whatever man... Fuck.

 Man kan næsten kun ærge sig, når man efter Roskilde Festival opdager Die Antwoord, der faktisk spillede på Roskilde Festival, men ikke vidste hvor fede de er og derfor ikke nåede at se dem. De er fra Sydafrika, og de har en usandsynlig stor mængde selvironi (specielt rapperen Zef Side, der f.eks. udtaler med tyk sydafrikansk accent "I've got some serious gangsta' skills!"), så det er utroligt underholdende at høre. 

Men den musik hhv. Zef Side, DJ Hi-Tek og über-sexede (dog på en ret spøjs måde) Yo-Landi Vi$$er leverer er samtidig catchy og frisk, så jeg vil i høj grad anbefale jer at give det et lyt, da f.eks. nummeret Enter The Ninja rent faktisk er rigtig fed, selvom den lyriske side måske ikke er det mest dybsindige, man har hørt. Ikke desto mindre vil jeg overlade resten til jer, da der ikke er så meget andet at sige om Die Antwoord, end at det skal høres. 

Die Antwoord - Enter The Ninja

Og så lige en bonus video med selvsamme sydfafrikanske trio - dette er så Zef Sides præsentation af sig selv med beat-boxing og rap.

Ild i arkaden!

Med ovenstående meget elegante undersættelse vil jeg i dette blogindlæg fokusere på Arcade Fire. Siden debutalbummet, Funeral, har der stort set været konstant hype om den canadiske indiegruppe, men deres musik har aldrig rigtig fanget mig. Den skrabede, minimalistiske og supermelankolske stil var søvndyssende – og mindede desuden alt for meget om bl.a. landsmændene fra Broken Social Scene. Med andre ord: Der var alt for lidt ild i arkaden.

De melankolske canadiere har netop udgivet deres tredje album, og jeg må indrømme, at jeg er dybt imponeret. På The Suburbs beholder Arcade Fire det drømmende og elegante præg, der har givet dem succes, men de går væk fra det helt minimalistiske og uharmoniske. I stedet udnyttes vokalerne i højere grad, og fx på titelnummeret tilsættes fængende klaver.

Generelt udviser Arcade Fire stor diversitet på The Suburbs. Albummet strækker sig fra beskidte guitarer i mild Raveonettes-stil på ”Month of May” til radiovenlige ”The Suburbs” og helt over til den næsten japansk inspirerede, drømmende og (på den rigtige måde) melankolske ”Sprawl II (Mountains Beyond Mountains)”. Fælles for sangene er den der dejlige, knugende følelse af uforløst energi i maven – en følelse, ikke meget musik giver én.

Kritikere vil sige, at Arcade Fires musik er blevet for lettilgængelig i forhold til Neon Bible og Funeral, men mit råd må være ikke at lytte til arrogancen. Fantastiske melodier tilsat gennemtænkte tekster og det nærmest sørgmodige touch, som kendetegner musik fra de mere nordlige kanter – dér har du opskriften på en rigtig, rigtig god indie-plade!

Arcade Fire - The Suburbs

More Minneapolis

Det er efterhånden lang tid siden, man har læst og hørt noget fra hip hoppen på Audio Ablaze (hvilket jeg påtager mig skylden for, da jeg har været knapt så aktiv den seneste tid). Jeg har dog fundet en lang række artister, som jeg vil vise jer den kommende tid. I Self Devine er den næste hip hop artist, som jeg vil vise frem for jer. Han er, ligesom Brother Ali, som jeg for noget tid siden præsenterede (Link til post), fra Minneapolis i Minnesota, og man hører tydeligt nogle træk fra bl.a. I Self og Brother Ali. Han var med i gruppen The Dynospectrum, som bestod af I Self, Swift og Slug. De splittede dog op og Slug fik dannet Atmosphere og I Self gik solo og startede så sin enmandskarriere. 

"Self Destruction" udkom i 2005. Desværre har man ikke hørt udegivelser fra ham siden. I Self Devine er værd at lytte til, for han er en fyr der både rapper aggresivt, men også mere laidback. Det bliver dog aldrig kedeligt, han er nemlig vanvittig dygtig til at spytte rim ud og sammen med de lækre beats, som man tydeligt hører på "Self Destruction". 

Violiner, saxofoner og klaver danner en lækker blanding sammen med den chillede rap. I den anden boldgade fyrer I Self op for vild rap i f.eks. nummeret "Ice Cold", hvor han rapper om Minneapolis, mens det er drums & scratchin' for alle pengene. Dét er hvad rammer mig, og dét jeg synes er fedt om I Self Devine.  

I Self Devine - Ice Cold

Got 2 Know

wait for the drop.....

"Yoooooooooooooooooooooooooou got to know!"

Flux Pavillion - Got 2 Know

Dirty electro part five

Det er efterhånden ved at være sidst på ferien, men hvorfor trappe ned på festlighederne, hvis man kan tage en kold tyrker og dukke op mandag morgen med en lige så buldrende hovedpine, som man har haft hele ferien? 

Derfor vil jeg diske op med 3 fede electro-bangers, der kan få pulsen op og festen sat i gang her i slutspurten. 

D. 24 august 2009 udgav Erol Alkan og Boys Noize sammen EP'en Death Suite/Waves med netop de to numre på, og der er siden kommet en del remixes - selvfølgelig. Men et remix af Death Suite, der virkelig tager god hånd om nummeret og faktisk, synes jeg, er bedre end originalen, er Bob Rifos - eller bedre kendt som Bobberman, der udgør en del af den italienske duo The Bloody Beetroots. Remixet er helstøbt, sprødt og fucking hårdt. 

Det ville være synd at sige, at nummeret Idealistic af tyske Digitalism ikke er hårdt i forvejen, men man kunne godt savne lidt struktur i DJ-forstand, således at nummerets fede elementer blev udnyttet til det fuldeste. Og det sørgede irske Hystereo i den grad for, og nummeret blev forvandlet til et rent electro-monster. 

Det er efterhånden noget tid siden, at Felix Cartal udsendte sin single Skeleton - d. 12 maj 2009 for nu at være præcis - men det remix amerikanske Clockwork fik skabt er virkelig værd at hive op fra "fortidens" dyb, da han tog det i forvejen mørke electro-nummer og gav den en ordentlig omgang peber.  

Boys Noize & Erol Alkan - Death Suite (Bobberman Remix)

Digitalism - Idealistic (Hystereo Re-Brand)

Felix Cartal - Skeleton (Clockwork Remix)