skip to main |
skip to sidebar
Det er efterhånden ved at være sidst på ferien, men hvorfor trappe ned på festlighederne, hvis man kan tage en kold tyrker og dukke op mandag morgen med en lige så buldrende hovedpine, som man har haft hele ferien?
Derfor vil jeg diske op med 3 fede electro-bangers, der kan få pulsen op og festen sat i gang her i slutspurten.
D. 24 august 2009 udgav Erol Alkan og Boys Noize sammen EP'en Death Suite/Waves med netop de to numre på, og der er siden kommet en del remixes - selvfølgelig. Men et remix af Death Suite, der virkelig tager god hånd om nummeret og faktisk, synes jeg, er bedre end originalen, er Bob Rifos - eller bedre kendt som Bobberman, der udgør en del af den italienske duo The Bloody Beetroots. Remixet er helstøbt, sprødt og fucking hårdt.
Det ville være synd at sige, at nummeret Idealistic af tyske Digitalism ikke er hårdt i forvejen, men man kunne godt savne lidt struktur i DJ-forstand, således at nummerets fede elementer blev udnyttet til det fuldeste. Og det sørgede irske Hystereo i den grad for, og nummeret blev forvandlet til et rent electro-monster.
Det er efterhånden noget tid siden, at Felix Cartal udsendte sin single Skeleton - d. 12 maj 2009 for nu at være præcis - men det remix amerikanske Clockwork fik skabt er virkelig værd at hive op fra "fortidens" dyb, da han tog det i forvejen mørke electro-nummer og gav den en ordentlig omgang peber.
Boys Noize & Erol Alkan - Death Suite (Bobberman Remix)
Digitalism - Idealistic (Hystereo Re-Brand)
Felix Cartal - Skeleton (Clockwork Remix)
0 kommentarer:
Send en kommentar