skip to main |
skip to sidebar
Hypemachine er en fantastisk måde at opspore nyt, fedt musik på, og det må dette nummer være et sublimt eksempel på, da jeg så sent som i går fandt dette helt fantastiske, feel-good nummer, der har mange forskellige elementer fra diverse genrer. Der er både funk, soul, gospel og hip-hop, og så er det så catchy, at det ikke ligefrem er noget under, at den ligger nr. 1 på Hypemachines 'popular list'.
Jeg er egentlig lidt imod at blogge om numre, der uden tvivl skånselsløst bliver kylet rundt i blogosfæren med en faretruende fart, men dette må altså være en undtagelse, da det, som tidligere nævnt, er et helt igennem fantastisk nummer, man kun kan blive glad af at høre. Det er rapperen Cee-Lo Green fra Georgia, USA, der udgør den ene halvdel af Gnarls Barkley-projektet, som står bag. Man må sige, at manden har talent, og dette yderst elskværdige summer-jam må være et krystalklart eksempel derpå. THUMBS UP!
Cee-Lo Green - Fuck You
0 kommentarer:
Send en kommentar