skip to main |
skip to sidebar
Det er ved at være et stykke tid siden, at jeg smed et Random Raid-indlæg på bloggen, og hvilken lejlighed er bedre, end når man kommer hjem efter en lang dag og ikke orker det helt store? Det er som sagt et par tilfældigt valgte sange, men det er alle som en sange, der ligger mit hjerte nær i en eller anden forstand.
Vi starter ud med det fantastiske, drømmende, skæve og smukt komponerede Stars (feat. Anneka) med amerikanske Starkey, hvis album Eardrums and Black Holes jeg for nyligt købte i en tilfældig HMV i Glasgow. Det er virkelig et nummer, der kan høres i mange tilstande, og f.eks. den gradvise opbygning i nummeret eller engelske Annekas smukke stemme gør det til et helt igennem vidunderligt nummer. Læn dig tilbage og drøm videre.
Eftersom at jeg har fået lidt af et hip-hop flip for tiden takket være den fede, old-school hip-hop blog Twankle & Glisten, synes jeg, det ville være på sin plads med et rigtig ondt, atypisk hip-hop nummer. Atypisk i den forstand, at hip-hoppen så lidt anderledes ud i 90'erne, that is. Lokee, mine damer og herrer.
I kan nok allesammen huske svenske Miike Snow, der for det første er blevet blogget og remixet til komplet ukendelighed, for det andet spillede til dette års Roskilde Festival og for det tredje fik en anstændig mængde afspilninger på diverse radiostationer med deres hit-single Animal. Jeg stødte dog ind i en cover version af selv samme nummer for et stykke tid siden, og det er Sky Ferreira, der står bag. Coveret er lidt mere afdæmpet, da der kun bliver brugt klaver og vokal. Men det er en kraftfuld vokal, og så lyder det ellers bare pisse godt.
Starkey - Stars (feat. Anneka)
Lokee - Torture
Sky Ferreira - Animal (Miike Snow Cover)
0 kommentarer:
Send en kommentar