skip to main |
skip to sidebar
Der er umiddelbart kun to artister, jeg kan komme i tanke om, der kommer fra Ungarn - fantastiske electro-orienterede Tits & Clits og We Plants Are Happy Plants. Sidstnævnte er fra Budapest og er af en meget special blanding - det er på en og samme tid ret melankolsk, sprudlende af energi og utroligt smooth. Med andre ord en blanding, der uden tvivl finder vej til din iPod, hvis du giver dem et lyt.
Jeg hørte først nummeret Apollo, der starter med en dialog angående måling af tid, og af hvilken størrelse denne er. Det eskalerer lige så langsomt, og det slutter med melankoli og festfyrværkeri på en samme tid - igen; en unik blanding. Deres remix af Hans Zimmers Time er ligeledes en fantastisk produktion, der igen demonstrerer deres markante stil og bemærksesværdige talent for produktion af elektronisk musik.
We Plants Are Happy Plants - Apollo
Hans Zimmer - Time (We Plants Are Happy Plants Remix)
Har I også givet den gas og været uhæmmet i weekenden? Hvad enten det er tilfældet eller ej, så vil jeg dedikere dette indlæg til mit bud på 5 fandens gode tømmermænds-numre, der kan hjælpe bare en smule med at få det stakkels hoved til at slappe lidt af igen.
1) Interpol - Rest My Chemistry
2) Air France - Collapsing At Your Doorstep
3) Belle & Sebastian - Piazza New York Catcher
4) Phoenix - Lisztomania (Classixx Version)
5) The National - So Far Around The Bend
Og så held og lykke med tømmermændene!
Det ville være synd at sige, at der ikke blidt smidt, bogstaveligt talt, enorme mængder ny musik ud i blogosfæren for alle at finde, høre, elske. Og det ville også være synd at sige, at der ikke er et par intet mindre end fantastiske produktioner at finde en gang imellem.
Og i denne omgang har jeg fundet 3 nye, fede numre I kan fornøje jer med. Jeg vil ikke bruge så meget tid på at beskrive dem, men det første nummer er et lækkert remix af den nye Oh Land-single Sun Of A Gun fra den svenske duo Savage Skulls, der har imponeret mig gevaldigt med dette friske, lækre og catchy remix. Tak til min kammerat og medblogger Henrik for at vise mig dette remix.
Skream + Benga + Artwork = Magnetic Man. Eller med andre ord; verdens første dubstep-supergruppe. Det er ikke småting, man kan forvente, når så kendte producere slår hovederne sammen om et fælles projekt. Hvad startede som singlen I Need Air, der hører til i den bløde ende af dubstep, kom Getting Nowhere, der har vokaler fra selveste John Legend. Det lyder måske som en mærkelig blanding, men hold kæft, hvor er det godt.
Jeg havde for nylig et indlæg om amerikanske Wolfgang Gartner, og man må sige, at han er produktiv. Udover at for nylig at have udgivet Animal Rights sammen med Deadmau5 på mau5trap records, så har han også i selskab med den engelske house-producer Mark Knight lige udgivet Conscindo, der simpelthen bare er som skabt til at smide ind i et DJ-set.
Oh Land - Sun Of A Gun (Savage Skulls Remix)
Magnetic Man - Getting Nowhere
Mark Knight & Wolfgang Gartner - Conscindo
Jeg vil på forhånd lige sige undskyld for den manglende aktivitet på bloggen den sidste uges tid, men det har været rigtig travlt, og jeg har i hvert fald ikke haft tid til at skrive så meget, som jeg gerne ville. Men jeg har dog til gengæld fundet et par perler, som skal udgøre det næste Random Raid, så vær klar til at smide jeres musiske fordomme og give nye genrer en chance.
For cirka halvanden år siden udgav britiske electronica-gruppe Bomb The Bass singlen Black River, der indeholder gæste-vokaler fra den tidligere Screaming Trees-forsanger Mark Lanegan, der ligesom hans gæsteoptrædener på forskellige Queens Of The Stone Age-numre, er mørke, dystre og dog smukke. Og efter at danske Lulu Rouge, der i øvrigt også er kendt for deres dystre musiske stil, havde fået lov at remixe nummeret, stod tilbage en dubbet, mørk og helt igennem fantastisk produktion.
Afslappede akustiske numre er der nok af, men det er ikke alle, der både har god lyrik, en forsanger, hvis stemme, man ikke bliver træt af og gode melodier. Derfor er de, der kan leve op til disse kriterier, ikke at undervurdere, og jeg har fundet et rigtig godt eksempel til jer. Det er det amerikanske indie-rock band fra Nebraska Bright Eyes, der har skabt denne smukke lille singer-songwriter ballade, der hedder First Day Of My Life.
Tilbage i 1971 udgav den amerikanske singer-songwriter Don McLean sit første store hit American Pie, der også ville vise sig at blive det største. Du har garanteret hørt det før, men hvis du ikke har, så har du chancen nu. Man må sige, at der er en grund til, at det blev så stort et hit, som det var og er, og da nummeret med sin livsomfavnende stemning og utroligt iørefaldende omkvæd som regel kan få mig i godt humør, ville jeg lige dele denne klassiske perle med jer.
Bomb The Bass (feat. Mark Lanegan) - Black River (Lulu Rouge Stella Polaris Remix))
Bright Eyes - First Day Of My Life
Don McLean - American Pie
Jeg er meget træt, og det er søndag, så jeg vil ikke skrive det helt store om dette næste nummer. Det er noget, jeg kun har skrevet meget lidt om her på bloggen hvis ikke intet? Jo vist et enkelt indlæg - dog uden tekst.
Men jeg har valgt at smide den fantastiske dubstep/reggae ballade Night Goes On af de engelske dubstep-giganter Flux Pavilion herind. Det er et røv fedt nummer at sidde og høre sådan en søndag aften, så jeg synes I burde høre det :)
Desuden så burde I vide, at dubstep og reggae fungerer fandens godt sammen, hvis I har hørt f.eks. Sound Guy Is My Target af Rusko.
Flux Pavilion - Night Goes On
Opslag
